Weekendro

Julia Lahme 18 apr 2009

Det er lørdag formiddag. Johan sover på sofaen. Elias er gået omkuld i sin seng, men han vågnede også ved 5-tiden, så han er i den grad undskyldt. Det er Johan sådan også, for Elias fik trukket ham med ind til leg og havregrød. Og nu sidder jeg her, midt i roen, midt i roddet og heldigvis også lige midt i den solstråle, der rammer spisebordet på en god dag. I går var den sidste afsked med det gamle job. Der kom ikke så mange af os, der nu er mellem jobs og midt i nye liv. Lidt ærgeligt, men i virkeligheden forståeligt nok. Jeg skal ind og holde oplæg i dag i Arnold Busck og ja, jeg er sgu helt ærligt lidt tense omkring det. Håber fandengalemig, der kommer nogen, og at de synes det er fedt. Sætter kaffe på nu, og nyder lidt mere af denne weekendro…

6 Kommentarer »

  1. Held og lykke med oplæg og alt det sjov, som garanteret følger med. Nyd det og boede jeg stadig om hjørnet, var jeg kommet forbi :-)

    Kommentar by Liselotte — 18. april 2009 @ 09:11
  2. Jeg lover, jeg kommer, hvis du kommer til O´ense og holder oplæg.

    Kommentar by Julia — 18. april 2009 @ 10:26
  3. håber det gik super super godt! Ville meget gerne ha været der, men var pludselig i et sommerhus med havudsigt :-)

    Kommentar by Line — 18. april 2009 @ 18:38
  4. Kære Julia – så så man lige din mand på tv! Herhjemme har vi jo også en gammel rapper, så vi ser naturligvis DM i børnerap – og så var Jooks der pludselig. Skægt. Kunne slet ikke tage den hårde rapper attitude alvorligt, når man nu ved han ikke sover igennem om natten :-)
    Nåede desværre ikke til dit oplæg i dag. Hjemmerapperen skulle ud og spille fodbold. Håber det gik godt og var sjovt – og så må du signere min bog når du bliver booket til biblo senere.

    Kommentar by Julie — 18. april 2009 @ 18:56
  5. Håber at der var overstrømmende mange til dit oplæg, og at det gik super!
    Vi fik en dejlig eftermiddag i Zoo – og mig en sidstpåeftermiddagentur i løbeskoene SKØNT, så er det lørdag godt brugt :-)

    Kommentar by MrsBaloui — 18. april 2009 @ 20:36
  6. Du var så dejlig at se og høre!
    Både oplæsnings-, oplægnings- og nysgerrighedswise;)
    Det var god energi at møde dig – simpelthen!

    -Og sommerferien i år bliver helt sikkert god:)

    Kommentar by Lis — 19. april 2009 @ 18:17

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega