Sommerduft
I sidste weekend var Bedste Karen, Elias og jeg på besøg hos min far. I hans have. I den have, der engang var min mors. Roserne har hun plantet, og da hun blev begravet var den hvide kiste dækket med lavendler og roser fra hendes buske og planter. I mit barndomshjem i Odense var haven fyldt med lavendler. Duften af lavendler er duften af min barndom, duften af min mor om sommeren, og da Bedste Karen i sidste uge begyndte at studse planterne som man åbenbart bør når det er forår, lovede hun at buskene ville blive store, smukke og dufte fantastisk hen over sommeren. Jeg glæder mig.
Skønt, Julia. Og spøjst, som en bestemt duft mere end andre sender en 20-30 år tilbage i tid. Jeg rammes af og til af noget, der trikker det, fx hybenbuske. Jeg elsker den duft! Men også andre ting, lyde, melodier eller billeder, eller en sætning fra fortiden, sender en down memorylane. Det er som regel en god oplevelse
KH
Dufte, musik og sætninger er klart noget, der får minder til at spire frem – kortvarigt bliver man sendt tilbage i tiden og ser det hele klart som dengang. Det er – ja – som regel forbundet med noget rart …!
Je lavendler er dejlige. Jeg fik engang det tip at lægge en lille kvist på grillen (når man altså er færdig med at grille!) Eftervarmen får lavendlerne til at sprede deres dejlige duft endnu mere og det er en dejlig sommeraften-duft.
forresten: Jeg kommer da lige i tanke om: Lavendelolie skulle være et utroligt godt middel til afslapning. Det siges, at et par dråber på hovedpuden frembringer en fantastisk nattesøvn…. et lille tip til Elias ;O)
Signe – ja, det går virkeligt stærkt når duften først sidder i næsen.
Mette – du har helt ret! Man husker ikke så godt lugte som dufte…
Karen – det er en god ide, og Rosanna! Ja – det prøver jeg sgu da lige!