Dagens klumme
Så er det tirsdag, solen skinner, jeg har ryddet så meget op, at jeg nærmest er bange for at være hjemme, og her er dagens klumme i Jyllandsposten.
Så er det tirsdag, solen skinner, jeg har ryddet så meget op, at jeg nærmest er bange for at være hjemme, og her er dagens klumme i Jyllandsposten.
RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI
Ej, altså, Julia! Nu taler jeg lige ud af posen, ing? Men det er altså IKKE lig med at være dårlig mor, når du afhænder dreng nogle dage, nætter eller timer. Du skal da ikke vælte rundt i dårlig samvittighed, for hvordan ville hans liv lige være, hvis du stædigt holdt fast ved, at I skulle være sammen hele tiden? Selvom du var ved at hænge dig? Og hvordan ville dit? Ville nogen af jer overhovedet ha’ en chance for et godt liv?
Det er da topmålet af godt moderskab at være i stand til at erkende, at man har brug for et break, især med så krævende (i bedste mening, men i mangel af bedre ord) en dreng, som du har. Ellers går man da ned med flaget senere (jeg ved, hvad jeg taler om).
Jeg bliver ind imellem lidt træt i masken over, vi som mødre skal være så meget på og så perfekte og ikke må sige højt, at vi fandme ind i mellem har lyst til at skride på ferie en hel uge. Alene! Mens alle klapper i hænderne, når farmand går en tur med barnevognen, afleverer i vuggeren eller skifter dagens ottende lorteble…
Men rigtig god klumme, ellers. Du fik da mig til tasterne midt i morgenmaden
KH
Hej Signe! TAK! Og jeg VED jo, at du har ret!!!! KH
Ja, super klumme.
Mange aftener i weekenderne (nu hvor Sander er i børnehave på fuldtid) kigger jeg også længselsfuldt på uret omkring kl. 19 og venter på hans sengetid… Og kl. 21, begynder savnet at indtræffe og jeg går ned og lægger mig lidt hos ham og snuser til hans nakkes tumlinge duft af våd hundehvalp og glæder mig til klokken bliver 7 næste morgen, så han vågner…
helt ærligt – vi skal da heller ikke KUN være mødre. Meget mor – og måske først mor – men da ikke KUN.
Du skriver sgu så hårene på mine arme rejser sig!
KH
Hørt hørt!
Super klumme og ja, hvorfor skal vi egentlig have dårlig samvittighed ved at tænke på os selv engang imellem?
…Og når nu du er træt af at suse rundt derhjemme med kost og spand, så har jeg 180 m2 i skønne Middelfart, som gerne ser frem til en forårsrengøring
Tag bare Elias med, for jeg har 2 skønne drenge på 4 og 10 år, der med glæde vi gå i haven med ham, så vi kan drikke kaffe/te bagefter
Ej, hvor er der meget sandhed i de ord. Superb!
Dårlig samvittighed er noget fandens stads: Totalt ubrugeligt og ikke til at slippe af med, øv.
Heldigvis prøver du alligevel, og jeg gad godt finde de vises sten, så vi alle kunne blive den F…. dårlige samvittighed kvit!
ps… du er osse super velkommen hos mig i Odense ;O)
…og der er intet barn så dejligt, at moderen ikke ånder et lettelsens suk, når barnet falder i søvn…eller noget i den stil…?
Dejlig klumme.
Ja. På den ene side trangen til at vær.e alene, til at være et menneske, til at tænke på andre ting end barnet. På den anden side et stænk af dårlig samvittighed, når man efterlader barnet i andres varetægt for netop at kunne være ovenstående. I dag var Tristan i dagpleje (stadigvæk på Østerbro) for første gang i to uger og han var sur da jeg gik. Og hvor var det dejligt at kunne gå hjem, nyde min feriedag og få tænkt nogle sammenhængende tanker. Og hvor var det også dejligt at hente ham og høre at han havde haft en dejlig dag.
Det handler vist om at finde den rette balance.
Nå, vi skal vist spise nu ;o)
Jeg har også indset det. Og er nået til det punkt hvor jeg ikke lægere skammer mig over at NYDE en formiddag, en time, eller bare et kvarter alene. Når det ligefrem drejer sig om en hel nat, så er luksussen ultimativ.
Og ingen tvivl om jeg elsker mit barn, lige så højt som du elsker Elias – men det er bare så fandens godt at være i FRED nogengange.
Og det skal man have lov til, med god samvittighed.
KH Maria.
Vi har alle brug for at tanke op. Til gengæld kender jeg godt det med samvittigheden og ikke mindst savnet efter kun et par timer.
Oh Julia!
Jeg kan kun hæve armene og råbe et rungende AMEN! mod himlen, for du har så ret, så ret.
Man elsker de små rødder, men sådan en kop kaffe i ro og frem. En avis. Lidt håndarbejde. Det er altså også noget man kan have brug for.
Hvis du ikke allerede har læst den, så vil jeg lige anbefale Bitterfissen af Maria Sveland. Den bliver sat op (eller også er den blevet det og jeg er helt out of date) på Nørrebros Teater. Jeg læste den for et år siden, da August (den mindste) var knap et år. Og nøj, den ramte plet!
Herligt at kunne læse dine klummer via bloggen forresten. Er ikke lige til Jyllands-Peteren ellers…
Åhå, se dét var en god klumme! Og den der trang til alenetid er netop grunden til, at jeg sidder oppe lige nu kl. kvart i kvalme – selvom mit barn sover, og jeg skal tidligt op og jeg BURDE sove.