Tryk på knappen og se hvad jeg i denne uge har valgt at teste
Har I opdaget min fantastiske nye grafik? Den har svoger Helmer lavet!
Jeg er så glad for den og synes den er så fin – og står i lækker kontrast til det meste af mit virkelige liv. For, hvordan kommer jeg ind til symaskinen? Den står for enden af en forhindringsbane bygget af flere dages rod, opstået af dagevis som funktionelt enlig mor, hvor roddet med rund hånd er blevet kastet ind til mig.
Inspireret af Annas blog, vil jeg gerne dele tre ting med Jer, som jeg er meget taknemmelig for.
1. At blive mødt af fantastiske Trine på en banegård midt i Jylland. At lære hende at kende, at fare vild på vejen til Lunderskov sammen med hende, og at det var rigtigt svært at sige farvel sidst på aftenen.
2. At sidde I nye venner Trines og Thomas baghave med en perlerække af kloge, velopdragne og virkeligt sjove og smukke børn foran mig, som ikke syntes det var den mindste smule mærkeligt at dele aftensmaden med den fremmede dame. At tale om store og helt små ting, hvoraf ingen var ligegyldige og faktisk føle sig hjemme.
3. At møde Julia, som var kørt helt fra Odense og som (naturligvis) sad og strikkede nede bagerst i salen på Biblioteket. Og tænk, at hun gav et lift, så jeg næsten var halvvejs hjemme.
og så lige den 4….
Blogging holder! Også i reallife. Er taknemmelig.
Jeg har læst noget, som har gjort et kæmpe indtryk på mig. Selvom jeg pløjede mig igennem den på alt for kort tid og simpelthen er nødt til at begynde forfra i dag. Bogen hedder Zen for mødre, og er skrevet af Anna Skyggebjerg. Den er udkommet på det samme forlag, jeg har udgivet min bog, det er derfor jeg har været heldig nok til at have den i to dage allerede.
Bogen er tænkt som gode råd i en hektisk hverdag. Gode råd til, hvordan vi finder fem minutter for os selv, får ro på dagen, og lige får trukket vejret helt ned i maven. Og nej, nej, det er ikke sådan noget meditativt halløj. Det er totalt lavpraktisk. Men det store, store indtryk den efterlod sig hos mig, handler om, hvordan jeg ønsker mig at vores familieliv skal være. Hjemme hos os er vi ikke stressede, men vi har mere end travlt. Vi løber i 1000 retninger hele tiden, og indimellem er jeg så (*******GRRRRR*********) frustreret over at det ikke engang kan lade sig gøre for os at have en hel aften sammen. Johans arbejde foregår jo ret beset efter mørkets frembrud, og mit er lidt rundt omkring for tiden. Men Annas bog gav mig lyst til at få nogle samlingspunkter, nogle faste traditioner i løbet af dagen. Annas bog er nemlig (uden hun måske selv har opdaget det) en vejledning i hvordan man får rolige, trygge børn, som ved at der altid er tid til at tale sammen. Jeg vil faktisk ret gerne adopteres af hende. Drikke kakao hjemme hos hende og have en medalje (det får man åbenbart hjemme hos dem…).
Jeg har taget et billede af bogen, ovenpå min egen plet i himmelen / min zen (en bluse, der bare skal sys… Når jeg får tid…), og jeg håber at du får mulighed for at læse hendes bog. Den er (fandme) god.
Dagens klumme handler om at være modig… og kan læses her.
Nu er der snart gået en måned siden jeg blev bidt af FinansGrisen. Efter at være kommet mig over chokket over at noget, jeg har været del af bare er forsvundet, er det her nye liv altså begyndt at vokse på mig. Bonuslisten ser sådan her ud:
Jeg har travlt, men det er med gode ting. Ting, som gør mig glad. Og ikke mere travlt end at jeg ikke bliver stresset når eftermiddagen går med at rulle rundt på gulvet med Elias.
Et møde behøver ikke være overstået på 55 minutter og helst foresgå ved en metrostation så jeg kan komme hurtigt tilbage til kontoret. Nej, nej, nu må det gerne vare til man er færdig, og det må endda foregå hvor som helst.
Morgenerne er ikke præget af hektik, næææh nej, nu må Elias gerne feste med havregrøden i halve timer.
Der er plads til spontanitet. Er dog efter 12 år med mere end fuldstidsjob så ude af vanen med det, at jeg stadig konsulterer kalenderen, men alligevel.
Jeg kunne faktisk blive ved temmeligt længe, men man skal jo heller ikke svælge i det, vel? Men det er ok for nu og det tegner til at blive et forår fyldt med besøg i min fars have, tid på legepladsen og kølig hvidvin på bagtrappen om aftenen. Det er altså helt ok, og så dejligt at glæde sig til at et nyt arbejdsliv begynder til efteråret.
