Dagen derpå
Det er helt klart dagen derpå, og jeg er træt som havde jeg ikke sovet i en uge. Denne uge har sådan set også været rimelig hæslig, og i går fandt vi så ud af, hvem af mine mange kolleger, der skulle fyres. Vi var tre redaktioner, der skulle stoppe, og dermed også en masse administrative og stabsfunktioner. Det var virkeligt en hæslig dag. Firmaet gjorde det så godt de kunne, og der sad simpelthen en psykolog klar til at hjælpe dem der havde behov.
For mit eget vedkommende ser det sådan ud, at jeg lige skal lukke og slukke helt ordentligt. Og så var det det. Tre år. 33 yndlingsudgaver af yndlingsmagasinet. Og det allersidste af dem (kommer om 3 uger) har følgende rubrik på forsiden:
Sådan undgår du en fyreseddel.
Skæbnens ironi?
Bortset fra det, at se kolleger og medarbejder miste jobs, så er jeg underligt nok rolig. Det skal nok gå alt sammen. Jeg har jo også en bog, der skal skrives, et barn jeg gerne vil se mere til, og en lejlighed, der er så rodet at jeg ligeom lidt selv bliver væk. Og kære Allesammen – TAK for de fantastiske hilsener. Jeg er simpelthen så taknemmelig.
Hodl da op… det er da en voldsom omgang at skulle igennem. Det værste er næsten at vente – at skulle afvente løsningen. Jeg glæder mig til at læse flere bøger fra dig. Mange tak for den første.
Skønt at du er een af dem der bygger vindmøller! Hep
Søde Julia,
jeg har slet ikke set dig i disse hæslige dage – igår havde jeg ovenikøbet fri pga lukkedag i vuggeren. Men jeg vil bare lige sige, at du bliver savnet herinde…. Og jeg vil fortsat følge din færd på din blog.
kh
Andrea
Øv, hvor er det trist. Men du har helt ret. Det skal nok gå. Og jeg er sikker på, der er en lille mand, der er lykkelig for det
Og måske også en større 
Men indtil videre – go! Skriv den bog. Vi glæder os.
KH
Det er aldrig rart at skulle forlade sit job, fordi andre bestemmer det for en. Og da heller ikke i en situation, hvor det er fyringer på stribe.
Heldigvis lyder det som om du ser muligheder i stedet for begrænsninger, hvilket gør det meget nemmere
Glæder mig til at høre om nye projekter!
Det er den helt rigtig indstilling du har, Julia!
Jeg er ikke det mindste bekrymret for dig
Håber du får en dejlig weekend som kontrast til en hæslig uge.
Øv sikke en omgang…
Men når du kommer ud på den anden side, så er der en hel lang sommer til dig, og alt det man ikke når, når man skal passe sit job. Det er jo ikke så skidt endda -endnu et forår rundt om søerne.
Og så selv man elsker sit job…
Kære Julia
Jeg har fulgt med på din blog i nogen tid nu, og det er ikke mindst fordi du er en fantastisk skribent. Det er altid spændende at se, hvad du nu har på hjerte. Og så deler vi “hood”, og dine betragtninger om Østerbro, bagtrapper, Herning osv, er ofte lige i øjet, så jeg vil bare sige tak for din blog. Måske får den mere tid i den kommende tid. Det vil bestemt ikke gøre noget og pøj pøj med den næste tid på arbejdet.
Det er jeg ked af at høre, Julia. Jeg er dog sikker på, du nok skal finde på noget at lave. Du er ikke typen, der har tid til at kede dig.
Held og lykke
Puha sikken en tid du går i møde. Jeg har selv arbejdet på en arbejdsplads der skulle lukke. Jeg var så heldig at vi fik tilbuddet om en udstationering samtidig, så det gav lige som sig selv for mig. Men mange af mine kollegaer var i syv sind om, hvad de nu skulle bruge denne “chance” til. For os alle var det en stor sorg at skulle lukke og slukke vores kære skole, som vi havde lagt så meget energi og hjerte i. Det var ikke finanskrisen, men noget vi kan takke Fogh og Haarder for, men det er en HELT anden historie
En krammer herfra mig og så vil jeg glæde mig til at læse mere fra din side snart. Må indrømme jeg ikke har fået læst din bog endnu, da den ikke er at finde på hylderne her i USA. Var det ikke noget med en oversættelse???
Held og lykke
Det er en træls situation for alle parter, men det er godt at høre, at du bevarer optimismen på trods. Der er heller ingen grund til andet – det går op og ned i medieverdenen, og du skal nok finde din nye rolle! God weekend!
Kære Julia
Det bliver snart sommer, alt vil se lysere ud og humøret vil automatisk blive bedre…Op med humøret, selv i sådan en finanskrisetid, må man ikke miste modet selvom det kan være svært.
Jeg tro det er skæbnen, der venter dig noget mere spændende i fremtiden, og intil da, så brug tiden til at nyde Elias, og alt den dejlige fritid du endelig får til dig selv, jeg tror du trænger
Knus Irene
Tak for opmuntrende ord – og ja, Turban, jeg vil SÅ gerne være en vindmølletype. Irene: Fritid er bestemt ikke af vejen. Bare lige lidt af den. Susanne: Tænk hvis du er hende, jeg næsten væltede på Østerbrogade i morges. Det håber jeg ikke…
Og AB: Jo tak til en oversættelse – jeg tror bare ikke den ville være helt stueren derovre på den anden side af andedammen.