Så stopper det.
Så blev det snevejr bedst som jeg troede det var ved at blive forår. Jeg synes vinteren har været lang, træg og meget ramt af influenza og indtil flere unævnelige børnesygdomme. Børnesygdommene har været en startvanskelighed i forståelsen af, hvad det her nye liv handlede om. For det hele druknede i praktik: Hvem passer hvornår, hvem arbejder hvornår og er der lige nogen der gider købe ind? Hvornår sover man og hvor mange tusind måneder er det muligt at overleve på kaffe, ingen søvn, kanelsnegle og omgivelsernes velvilje? (Det kan anbefales liiige at tage en vitaminpille i ny og næ, hvis man er på samme diæt som mig.) Derfor er det altså med tilbageholdt åndedræt og grundangst for at begå hybris, at jeg fortæller Jer at vi nu er på fjerde sygdomsfri dag i den første uge, hvor Elias er tilbage i vuggestuen. Jeg er stadig forbløffet, og tør nærmest ikke røre mig af frygt for at jeg smitter knægten med en eller anden ny forkølelse, jeg har samlet op på cykelstien.
Åhhh…suk…I hear you! Vi har netop fået skoldkopper her:-( Og i dag har jeg bare haft lyst til at løbe hjemmefra….
Åh altså! Rigtig god og hurtig bedring!
Jep – ved, hvad du mener. Opsummerede i formiddags, fordi Oskar har mellemørebetændelse, at siden nytår har vi været gennem flg:
Begge unger har haft lungebetændelse, mellemørebetændelse, maveomgang og skoldkopper. Laura har derudover haft influenza og hoster stadig. Oskar har så endnu en mellemørebetændelse og har fået to tænder, hvilket også ødelægger maven og gør ham pylret generelt. Og jeg har haft influenza og hoster stadig. Og de har begge været forkølede og haft høj feber under deres sygdomme. Og året er altså kun 2½ mdr gammelt! Ikke underligt, man er skodtræt hele tiden!
God vind med den lille mand, Julia, vi sætter også vores lid til foråret. Nu må det snart være, og så bliver alt godt.
KH
Op med humøret Julia, forår’et og sommeren er lige om hjørnet, udendørs leg for Elias og knapt så mange baktusser, vil gøre det hele meget letterer.
)
Foråret så sagte kommer og så ryger alle baktusserne ud med smeltevandet…. men jeg kan godt huske, hvordan det var.
Foråret KOMMER – det er allerede derude, jeg har lagt mærke til indtil flere grønne saftspændte knopper, der truer med at folde sig ud, og i går så jeg to duer, der sad og gjorde haneben til hinanden på naboens antenne, på trods af sludstorm.
Men kan godt forstå at du ikke orker mere sygdom. Min datter på et, har lige haft bronkitis og derefter influenza der udviklede sig til lungebetændelse. Man bliver slidt og udskidt og alting bliver udskudt. Jeg krydser virkelig fingre for, at denne fimbulvinters mikroorganismer har sluppet sit tag i vores børn.
I øvrigt, hvad sker der for internettet og hybris? Hver gang jeg har formastet mig til at skrive at min datter var i bedring på diverse fora, er hun straks blevet dobbelt syg. Jeg tror at de dér græske guder har fået det meget nemmere – førhen kunne man slippe afsted med at være overmodig, men nu kan de side i ro og mag og finde det på nettet, og *ka-tjing*, en portion nemisis coming your way.
Hei Julia
Takk for kommentar på min blogg!
Det er så koselig å se nye navn inne hos meg for da har man jo en enestående sjanse til å klikke seg tilbake og oppdage nye bloggere.
Jeg har visst ikke vært innom din side noen gang.
Ser du har gitt ut en bok som ser veldig interessant ut! Hverdagen som småbarnsmamma
kan sannelig være tøff nok..
Ønsker deg en fin fredag og lykke til med boken!
Klem fra Kardemomme
Ikke mere snevejr, Julia – bare rolig. Tjek udsigten for weekenden på DMI og bliv i forrygende humør – sådan helt ud over det humør man altid tillægger sig på en fredag!
God weekend!
Siger også nej til mere snevejr. Jeg er træt af alt det ekstra overtøj.
Mand hvor jeg bare håber, at ham der Elias forbliver rask
Jeg håber at forbliver rask, den lille Elias.
Og jeg savner selv en dag, der kører helt “normalt”, hvor børnene kommer afsted og både min mand og jeg kan gå på arbejde og føle, at vi er nogenlunde oppe på beatet, hvor vi ikke har været igennem diverse “forhandlinger”, og hvor vi kan være fuldt tilstede der hvor vi nu skal være, uden den medfølgende dårlige samvittighed.
Lige for tiden kører vi med anden omgang skoldkopper.
Hvis Tristan ikke havde fået skoldkopper skulle vi køre ham ind, som det så smukt hedder, igen, til reservedagplejen på Østerbro. Dagplejemor er på kursus. Det skal lige nævnes at vi bor på Vesterbro – så på et eller andet tidspukt, i forhåbentligtikke al for fjern fremtid, skal vi så have ham i vuggestue, her på Vesterbro.
Til foråret ;o)
PS: dejlig blog, dine tanker er meget, ja – vedkommende og tankevækkende i forhold til der hvor vi er lige nu, tak for dine kommentarer til min egen blog, jeg glæder mig til at læse din bog, som jeg netop har bestilt.
Det ordner sig!
Jeg ved ikke helt hvordan, men det ordner sig, det er jeg sikker på! Måske en form for magi, men det virker…
Knus
Selvfølgelig ordner det sig. Sneen smelter, kanelsnegle bliver til gulerødder og fitness bliver en fornøjelse… måske er det med sneen mest realistisk?
jeg er simpelthen så lykkelig for at vi er enige om at det snart bliver forår! Kh