Det søde liv

Julia Lahme 9 mar 2009

Denne mandag begyndte klokken fem med at jeg trillede ud af sengen og fandt et andet sted at sove en time til. Johan var hjemme og jeg blev nødt til at lade ham klare brøleaben, for hvis ikke jeg snart får sovet, så imploderer  eller eksploderer jeg. Jeg tror mine øjne nu er halvt så store som de var, inden Elias kom. Men ingen brok skal der lyde her fra i dag – det er ok alt sammen, vi kom ud af døren i vanlige kaosformationer, metroen virkede ikke, og der var laaang kø ved kaffemaskinen på arbejde. Igen: Ingen brok her fra. Så løb dagen af sted foran mig, og jeg halsede efter den, ikke for at fange den ind, men bare for at følge med, selvom jeg jo faktisk ikke kunne. Men jeg prøvede. Stadig ingen brok. Elias er nemlig rask. Han er begyndt i vuggestue i dag, efter kun at have været der ganske få dage siden jul. Han er rask og glad, og synger og danser. Elias er rask. Sikken et liv.

12 Kommentarer »

  1. Hvor er det dejligt at han er rask nu, lige om lidt sover han sikkert også igennem.

    Så dig i formiddags på Lorry, You go Girl!!! Du taler om ligestilling på en skøn måde, så man gider snakke med og det er sgu vigtigt!
    -og så skjuler du i øvrigt super godt at du ikke får dine 8 timers skønhedssøvn, nogle tips at hente dér :-)

    Kommentar by Valdemarsro — 9. marts 2009 @ 22:31
  2. Hej Julia.
    Hvor er det dejligt at høre Elisa er blevet rigtig rask, det andet tære alt for meget på kræfterne, og nu kan I i stedet bruge dem til at hygge Jer sammen, og få en masse dejlige oplevelser, både sammen men også hver for sig, en dag med en masse selvforkælelse er aldrig af vejen, det giver ny energi på en helt anden måde :-)
    Knus fra
    Dorthe
    Ps. Hey herover i Jylland vil vi også se Lorry!!!

    Kommentar by Dorthes Hobby — 9. marts 2009 @ 22:58
  3. Åh hvor er det godt med Elias. Dejligt!

    …Og jeg har hujet rundt og haft for travlt, men vil lige tilføje at jeg har set dig citeret både her og der – i anledningen af 8. marts og ligestillingsundersøgelsen i Cosmo. Og mener helt bestemt at jeg også har hørt dig i radioen, kan det ikke passe?
    HEP!

    Kommentar by Anne — 9. marts 2009 @ 23:29
  4. Hurraaa for Elias! Skønt med raske børn…!

    Kommentar by Rosanna — 10. marts 2009 @ 07:36
  5. Jubiiii! Al mulig grund til jubel og glædesdans! Han er RASK… åh, det er stort, det er næsten det største, der findes. Og nu bliver det forår, jeg så, hørte og mærkede det selv, da jeg var ude i går. Skønt!

    Har forresten også set dig her og der og allevegne, du klarer dig jo som en pro. Det er SÅ godt :)

    KH

    Kommentar by Signe — 10. marts 2009 @ 08:54
  6. * Hurra * for at Elias endelig er ovenpå igen og en lille glad og charmerende dreng igen ;-)

    Kommentar by MrsBaloui — 10. marts 2009 @ 09:07
  7. Good for U. Syge børn er bare ikke sagen. Jeg vænner mig aldrig til det og har kæmpe respekt for de forældre der kæmper med langtidssyge børn, eller børn der bare nemt får sygdom generelt.

    I efteråret blev en kamp i Viasatdivisionen (1.division i fodbold) mellem FREM og NFA udsat, da ti af NFA’s spillere var blevet syge. Den skal spilles i foråret. Betød Elias sygdom også at kvindekampen er udsat en weekend eller to? Meget rart at vide;-D

    Kommentar by Det Forkromede Overblik — 10. marts 2009 @ 09:16
  8. Weeeeee!

    Hvor ER det godt, han er rask igen den bette trold!

    Kommentar by Lotte — 10. marts 2009 @ 12:58
  9. ja, når ens lille trold er rask, så kan man bare alt! ;-) ) Men det lyder nu alligevel til at have været en liige lovlig mandag-agtig mandag…

    Kommentar by Kristine — 10. marts 2009 @ 13:22
  10. Åh, hvor er det godt, Julia!
    K.

    Kommentar by Hende med vind i håret — 10. marts 2009 @ 13:55
  11. Ja tænk at man kan juble over for lidt søvn, bare fordi yndlingen er blevet rask :0)

    Kommentar by Kari — 11. marts 2009 @ 06:49
  12. Hej Julia.
    Tak for hyggelig kommentar på min blog – og helt rart at støde på en blog, som minder én om, hvordan livet var med helt små børn.

    Jeg skriver “var”, for jeg er nu nået så langt, at jeg igen – ind imellem – har overskud.
    Det hjælper altså, at man får nok nattesøvn, at ungerne kan beskæftige sig selv (det meste af tiden), at de kan spise selv, tage tøj på og af selv og GÅ selv.
    Åh, hvor jeg husker den periode, som du er midt i lige nu… :o )
    Men… der er håb forude. Tro mig.
    Og det med overskud er altså også meget “relativt” – eller i hvert fald individuelt. Jeg kan være totalt flad – og så synes andre, at det jeg gør “i desperation” (Som f.eks. at servere pandekager med is og chokoladesovs til aftensmad – fordi det lige var det, der var!) er overskuds-agtigt :o )
    Og hvor giver det bare overskud, når ungerne er raske! Nyd det!

    Kommentar by Frau Putz — 11. marts 2009 @ 12:16

RSS feed til kommentarer til dette indlæg. TrackBack URI

Skriv en kommentar

Julia Lahme // Copyright Julia Lahme 2010 - all rights reserved. // Design by minimega