Lige Lørdag
Nå, så blev det lørdag, og her hos os er der opbrudsstemning fordi Johan skal spille i Viborg i aften. Jeg har stadig ikke hørt det nye materiale spillet live, og er en anelse misundelig på dem, der er så heldige at få lov. Ellers handler denne weekend jo om ligestilling (Kvindernes Internationale Kampdag er i morgen), og jeg ved af erfaring, at folk ikke gider læse videre når jeg går i gang med mine tirader. Men det er svært at lade være. For på Cosmo har vi lavet en undersøgelse der viser at over 85% af unge kvinder (gennemsnitsalder 27) ikke oplever ligestilling i Danmark. Det er vildt ikke? Men ja, det er kedeligt nyt. Så kedeligt at mange slet ikke gider læse om det. Derfor venter jeg med at folde mig helt ud, og vil i stedet foreslå at i liiiiige klikker her hen. Og så skal jeg nok tie stille. Lidt.
Hvor mange mænd oplever ikke ligestilling? Og hvordan er det nu liiige at man registrerer oplevelsen af ligestillingen?
Det er vel nærmest, når der er forskelsbehandling pga. køn at man oplever den ikke er der?
Tør ikke kaste mig ud i en lang fossiliferen over temaet, men mener at respekt, løn og anerkendelse skal gives efter indsats og kvalifikationer, fremfor køn… specielt hvis man ikke er særlig køn;-D
God weekend, Julia, næste gang han spiller i Jylland, så tager du med. Vi giver kaffe, hjemmebag og underholdning! Hvem ved, måske kunne det blive muligt for dig at luske afsted til musikken om aftenen? Det er jo noget med at barnet er noget af en sovetryne, ikk?
Jeg er som sådan helt enig med dig, men gider ikke altid at læse om det, da jeg tit synes det bliver for unyanceret og kan desværre så komme til at lugte lidt af en konkurrence om hvem der er bedst; mænd eller kvinder.
Men vi SKAL derhen hvor mænd og kvinder har helt samme muligheder og at kvinder ikke sættes tilbage, hverken i løn, karriere og pension pga at det biologisk er hende der skal være gravid og på barsel. -men også hvor manden har mulighed for at vælge mere familie og fritid til og mere arbejde fra, uden at blive buet ud af chefer og kollegaer.
Åh ja, kunne også snakke længe om dette emne…
PS. har forresten været inde og høre Johan på hans MySpace profil, -han er sgu da vildt god!!!
Jeg læser gerne med på tirader om ligestilling.
Der er meget at gøre og tale om endnu.
En del af paradokset består bl.a. i, at samfundet indretter sig efter de gældende regler.
Det er drønsvært at få en vuggestueplads før dit barn er lige godt 12 mdr. Dette fordi det nu en gang er muligt at blive hjemme i 10-12 mdr. på barsel, hvorfor kommunerne ikke travlt. Faktum.
Langt de færreste arbejdsgiver har en interesse i at ansætte en kvinde i en mellemleder/lederstilling, fordi der er en reel risiko (set med firmaets øjne) for, at hun vil forlade sin stilling i op til et år. Faktum.
Rigtig mange mandedominerede arbejdspladser lægger ikke op til at manden kan tage noget af barslen, og vælger manden at tage noget (alligevel!), så bliver det nærmest et slags statement. Faktum.
Kort af langt. Samfundet har en stor opgave foran sig, således at den kan skabe lige rammer for både mænd og kvinder. Ovenstående handler om barsel og er vist et meget godt billede på, at det ikke er ens begge veje. Derudover er der helt klart også noget biologi (omsorgsgener og den slags) i det med barsel.
Og som “det forkromede overblik” skriver, hvordan er det egentlig, at vi registrerer følelsen af ligestilling? Personligt har jeg det godt og jeg har ikke brug for at kæmpe for mere ligestilling. Jeg har et godt job inden for det offentlige, hvor der er plads til at jeg har et barn og rent faktisk vælger at prioritere mit barn; min familie.
Rigtig god weekend og tanker fra Frederikke
Da vi fik barn nummer tre, passede det med at hun blev født i starten af juni. SHM læste stadig, så den eneste form for barsel hun kunne få, var et års ekstra SU (altså bare at trække den økonomiske pine i langdrag). Jeg var fastansat lærer, så jeg havde faktisk mulighed for efter de gældende regler at tage et års barsel (og så tage med på studiet med Kridt-Iglen), bortset fra at både min chef og min tillidsmand fortolkede overenskomstens ord “…forældrene har ret til sammenlagt et års barsel” som at de 28 fførste uger var tvungne til moderen! Hvor er ligestillingen i det? Hun havde intet arbejde at få barsel fra – det havde jeg…
Nu ved jeg ikke om det skinner igennem at jeg har en tendens til at være stædig, men jeg kæmpede for det, og endte med at få et helt år (omkostningen blev at det var 24 uger med løn, resten var på 60% af dagpengesatsen…) Om det er en statement at jeg gjorde det? Det ved jeg ikke, men jeg nød det!
God slåskamp i morgen;-D Hvad er der iøvrigt blevet af mændenes internationale kampdag? Hvor ligestilling er det?
Jeg er helt enig med Jer i at den måde samfundet er indrettet på forhindrer en egentlig ligestilling. Og som Overblikket forklarer så skal man(d) godt nok kæmpe for at få lov til at få barsel. Mens vi andre skal kæmpe for ikke at behøve at holde minimum 12 måneder…
Ligestilling er for mig lige muligheder for at udleve sine drømme og talenter, og lige muligheder for at efterstræbe at det skal gå en selv og ens familie det godt. Oplevelsen af at det ikke er muligt, er desværre gennemgribende. Og det synes jeg er SÅ trist.