Katten i sækken
Det er søndag, og det er ikke hvilken somhelst søndag, det er fastelavnssøndag. Johan er ude med Elias, klædt ud som løve (Elias altså), og jeg sidder hjemme og arbejder. Jeg ved ikke, hvornår jeg ellers skulle have nået det, men det er altså ikke med den bedste smag i munden, jeg sidder her. Jeg har ikke dårlig samvittighed over for Løven Elias, men overfor mig selv. For det er mig, der går glip af noget. Af at se ham ude i kulden, stå med en lille rød næse, pakket ind i så meget tøj, at han nok ikke rigtigt kan bevæge sig, muligvis svingende uforsvarligt om sig med en kølle, der er lige så stor som han. I stedet sidder jeg her. Og arbejder. Er det sådan en, jeg er blevet? Er jeg nu sådan en, som andre kvinder advarer hinanden imod, fordi man ikke sætter børnene foran arbejdslivet? Eller er jeg blevet sådan en der tager ansvar for familiens økonomi ved lige at give den en ekstra skalle. Jeg er i hvert fald lige lidt usikker over, om det er klogt at sidde her de næste par timer, så jeg får ordnet det jeg skal, så der er plads til leg og varm kakao med Johan og Elias senere. Lige meget hvad, så gør jeg mig umage for at få det hele til at hænge sammen og for at navigere ordentligt i det her forældrenoget, og jeg tvivler på, at Elias kan huske om jeg var der eller ej, når han er nået til slikposen. Alligevel, er jeg lidt i tvivl om jeg sidder det rigtige sted.
Vi er i samme båd.. Jeg kom uanende om dagens betydning til at sige ja til en vagt på arbejdet, så nu sidder jeg her imens kæreste og lillegås er tumlet til fastelavn i børneren.
Lad være med at have dårlig samvittighed – de hygger garanteret, og mon ikke der kommer en fastelavn hvor det bliver din tur til at være med.. 
Vi må forsøge at vende det om, og indse at ungerne har brug for kvalitetstid med deres fædre.
Jeg synes Sine vender den fint på hovedet… Du sikrer at Barnefaderen og Sønnen får en fælles historie og gode minder at fortælle senere
Og så er der i øvrigt ikke noget mere skønt end at være hende der tager imod dem når de kommer hjem og lytter til deres glade fortællinger – og det kan du netop gøre fordi du har fået overstået det du selv skulle i mellemtiden.
Jeg synes du navigerer fint – det ville være værre hvis du lå under for illusionen om Alfa-Mor som selv har syet dragten, bagt 400 øko fastelavnsboller, skrevet børnenes rasle-sang, og stået for dekorationen i institutionen…
GODT SÅ!
@ Julia – Sidder lidt i samme båd som dig… Bortset fra det med arbejdet. Jeg er bare for syg og ‘ulækker’ at have med til udendørsfest i smat. At være klædt ud som klam og sløj det syntes jeg var for groft… Men fornemmelsen: Jeg burde være der. Den kender jeg!
@Trine – Så du har ikke stresset rundt i et døgn og syet boller og bagt zorroslag, altimens du liiiige klarer at forberede underholdningen i form af boller på snor til festen på skolen? Nåja… og så samtidig med at du har yngelplejet tre kanaljer i alle aldre, der skulle se x-factor, have Disney-slik, og klaret det alene fordi deres far var forsvundet til hovedstaden for at se fodbold og male sin farmors hus?
Julia, jeg synes du gør det så godt!
Mødre behøver ikke være med til alt hele tiden. Meget bedre indimellem at lade far og søn få en oplevelse sammen
Som du sikkert allerede har læst fra de øvrige GODE kloge indlæg til din post, så er du SLET ikke ene….hvorfor tager man det ikke mere som en mand. Mænd glæder sig over at barn og mor tager på god tur, mens han liiige når at få lavet noget arbejde osv, og når mor og barn kommer hjem, er han glad. Glad på mor og barns vegne.
Jeg derimod bliver mere sur og tvær over at gå glip af noget med mit barn… totalt egoistisk, faktisk – burde måske nok sendes i skammekrogen…. tror jeg nok, øv.
Hey Julia
HVorfor skal der så lidt til, at vi mødre for dårlig samvittighed overfor os selv.
Ligger det i vores gener??? Jeg tror det, men der kommer jo et tidspunkt hvor man skal give slip selv om man ikke ønsker det.
Jeg kan godt forstå dig og jeg har det ligesom dig. morgen har jeg lavet en aftale og fuldstændig glemt at der fastelavn i BH,så nu må Far tage derop. Og heldigvis ser Victor frem til at han skal være sammen med far og han kommer ikke det mindste til at savne sin mor.
Så jeg kan godt glemme at have dårlig samvittighed. Så jeg prøver, ja jeg gør “prøver”
Klems Jeannet
Hej Igen Julia
Tak for dine søde kommentarer ovre på min blog. Jeg kunne af en eller anden grund ikke svarer tilbage,så derfor skriver jeg her.
Hold op vi har været syge,så jeg har først set dine søde kommentarer idag. Vi er ovenpå igen.
Ja tak til assistance.
KLems Jeannet
Jeg er helt sikker på at du ikke er sådan en, andre kvinder advarer hinanden imod. Du er vist snarere sådan en, der skal passe på at du ikke kvæler dig selv i dårlig samvittighed, når du ind imellem prioriterer dit job. Pas godt på dig selv, vær god mod dig selv. Jeg er sikker på du er en skøn mor!
Det er helt i orden at være væk ind imellem – som de andre siger, så er det tit at faderen ikke får mulighed for alene kvalitetsstunder, fordi moderen skal være med til det hele. Alligevel blev Ronja ked af det her til morgen, da hun så mig tage jakken på – hun havde troet, at jeg skulle med til fastelavn i børnehaven. Men barn – det er jo mandag. Den sved lidt… Men ham den anden halvdel skal nok få produceret en fin engel – og hun skal også nok hygge sig! Det er Mads, der er på barsel nu, og det er godt for dem alle tre (og mig!)!
Man kan ikke være alle steder hele tiden, sådan er den barske verden bare. Før man får børn gør det ikke så meget, men når først man har små børn og arbejde så er vi mange der tynges af uproduktiv skyldfølelse. Når man arbejder savner man børnene og har dårlig samvittighed over at forsømme dem. Når man er sammen med børnene tænker man på det arbejde man ikke får gjort og har dårlig samvittighed. Måske skulle vi kvinder bare være bedre til at værdsætte far-barn tid, præcis som Sine siger det.
I øvrigt er det kun rigtigt ærgeligt hvis man går glib af barnets første gang som kronet fasterlavnshovde for det er stort! Lidt lige som når man veder ryggen til og barnet tager sit første skridt: SNYD!
I har totalt ret igen-igen – kære blogvenner! Ja fader og søn skal nemlig også have tid sammen, og hvor er det fedt at der nærmest er en bevægelse i gang MOD skyldfølelse! Vi gider den ikke! I har ret – nu bor den inde i skabet igen – og tak fordi i åbnede mine øjne der. KH J