Ole, Ole – hvor er du?

Jeg er træt. Dødtræt. Elias har givet os en af de helt slemme nætter. Han vågnede hvert tyvende minut og skreg så huset rystede. Som kronen på værket kastede han op på mig kl kvart over fire. Og græd. Så sov han en time. Og startede så sirenen igen. Gud ske tak og lov, tog bedste Karen ham kl syv, og nu tager han sig så en lur. Bedste Karen har pakket sine sager og er gået; hun skal hjem til Odense i dag og jeg savner hende allerede. Johan skal i studiet og Elias og jeg besøger Leila på Vesterbro senere. Og så venter der endnu en nat, og jeg ved helt ærligt ikke hvad jeg skal gøre, hvis ikke snart Ole Lukøje kigger forbi Østerbrogade.

(I Tyskland hedder Ole forresten Der Sandmann og kører ved særlige lejligheder på knallert. Måske han så kommer lidt hurtigere? Jeg er klar med en tier til benzinen, hvis det er…)

8 Comments
Previous Post
Next Post