Kommentarer til: Mærkedag // Mærkelig dag

Af: Nina

Nina — Fri, 28 Jan 2011 14:36:29 +0000

Har først for nyligt fået øje på din blog, så overspringshandler nu ved at læse i arkivet…
Og selvom dette her er et gammelt indlæg må jeg bare kommentere på det… For hold nu op hvor kan jeg kende det! Jeg mistede selv min mor for tre år siden, og selvom jeg ikke har børn endnu kan jeg allerede nu mærke hvor meget større tomrummet bliver den dag hun ikke er der til at være mormor! For allerede nu er det enormt og fylder ABNORMT meget!!!

Af: Moster Tulle

Moster Tulle — Sat, 21 Feb 2009 22:47:49 +0000

Du har lige sat ord på hvordan jeg har følt i 15 år – det fylder mere at hun (min Mor) IKKE er her, end hun ville have fyldt ved at VÆRE her. Men kors hvor jeg savner hende, og hvor jeg synes det er uretfærdigt at hun ikke har været her til at hjælpe mig, fortælle hvad jeg gjorde da jeg var lille (min far kan intet huske af det, typisk mænd!), men mest af alt uretfærdigt fordi mine børn ikke har fået lov til at opleve det samme fantastiske bånd med en Mormor som jeg havde til min…..Sender knus og tanker til dig og kender desværre alt for godt til at savne

Af: Julia Lahme

Julia Lahme — Fri, 20 Feb 2009 07:40:37 +0000

@ Marianne – ja, savnet hænger ved.
@ Gitte – ja, det har du faktisk ret i. Det er der MEGET at sige / skrive om. Jeg er meget ked af at høre, at du mistede din mor, midt i al det, der burde / skulle være glædeligt. Det må have været så voldsomt.
@ Lisbeth – hvor er det bare dejligt at høre, at vi er flere!
@ Rikke – fedt! ja – vi vil gerne vide, at vi ikke er de eneste… Sig endelig til, hvad du synes når / hvis du læser bogen
@ Dorthe – ja sådan er det. Minder og følelser, og det meste er jo dejligt.
@ Frederikke – jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige andet end tak. Når synkroniciteten rammer, bliver man lidt paf.
@ Vind i håret – tusind tusind tak
@ Torben – hun er sgu klog! hils hende og sig tak!
@ Trine – du har ret – det er de gode! Og nej, det vidste jeg sgu da ikke!
@ Julie – det er jeg altså meget taknemmelig over. Tusind tak!

Af: Julie

Julie — Thu, 19 Feb 2009 20:18:53 +0000

Hej Julia
Jeg kan genkende mig selv i rigtig meget af det, du skriver. Jeg er imponeret over, at du formår at dele alt dette med alle os, at du er så åben og deler ud af dine erfaringer og følelser. Jeg har ikke læst din bog, men vil gå ud og købe den i morgen. Jeg tror jeg kan bruge dine ord til meget.
Mange hilsner
Julie

Af: Trine

Trine — Thu, 19 Feb 2009 15:13:15 +0000

Der er de mærkedage man mærker som et sug i mellemgulvet, ledsaget af eftertænksomhed – måske kombineret med tårer af savn og alligvel lykke over at livet er en gave.

Og så er de de mærkedage hvor man har lyst til at råbe højt, skåle, give fremmede mennesker man aldrig har mødt kæmpe knus og hoppedanse i køkkenet med sine vilde unger….
Vidste du godt at din bog er den mest solgte i uge 7? Vi har allerede fejret dig herhjemme

Knus Trine

Af: Torben

Torben — Thu, 19 Feb 2009 12:30:16 +0000

Hej Julia

Det var stærkt. Min kloge kone har fortalt mig, at den bedste måde, at have dem, som ikke kan være her selv, med i sin tilværelsen, er at leve livet…så nyd Elias og Johan – det ville din mor nok have synes, er det bedste du kunne gøre!

Kh
T

Af: Hende med vind i håret

Hende med vind i håret — Thu, 19 Feb 2009 12:27:45 +0000

Åh, Julia!
Det er nok det der er det sværeste ved at miste et menneske man holder af – sorgen bliver ved at være der. Dukker op i alle de situationer, hvor vedkommende jo skulle have været med. Forhåbentlig bliver den ikke med at være lige så rå som i den første tid, men vi bærer nok altid den pågældende med os.
Tanker til dig og tillykke med din mor.
K.

Af: Frederikke

Frederikke — Thu, 19 Feb 2009 11:43:15 +0000

Kæreste Julia,

I går var også min mors fødselsdag. Hun er også mormor til en dreng.

Det gør så ondt at savne. Det ved jeg.
Specielt på mærkedage. Faktisk får mange datoer en helt særlig betydning, når nu dem vi elsker ikke længere er her.

Det gør mig ondt Julia, for din mormor skulle netop være lige dér og opleve det hele.

På trods af alt og for hvad det så er værd: Tillykke med din mor.

Mange klem og tanker fra Frederikke

Af: Signe

Signe — Thu, 19 Feb 2009 09:59:31 +0000

En lun tanke herfra – savnet er svært. Jeg håber, du snart er på højkant igen. Men dejligt, du giver dig selv lov at savne. Det er den eneste måde, man kan være lidt ‘sammen’ med dem, man ikke kan være sammen med….
Så dig i brnch i går – stærkt gået! KH

Af: Dorthes Hobby

Dorthes Hobby — Thu, 19 Feb 2009 09:15:20 +0000

Kære Julia, ja sådanne mindedage/mærkedage kan være svære at komme igennem, men jeg håber at du i løbet af dagen, vil må mange glade minder frem om livet med din mor, og at det så alligevel bliver en dejlig dag
Knus fra
Dorthe