Mærkedag // Mærkelig dag

Det er en meget mærkelig dag i dag. Er så træt, at hovedet gør ondt og øjnene vil lukke sig, hvis ikke jeg passer på. Så er det også min mors fødselsdag. Hun ville være blevet 62 i dag, have været mormor til en dreng (nu, jeg ikke kunne levere en pige – som var hendes favoritter. Men mon ikke hun havde vendet sig til Skattefidusen nu?), og have været her sammen med os, i stort og småt. Mest i stort, hvis jeg skal være ærlig og så realistisk som man kan være når man taler om en der ikke er mere. Og kun når hun havde tid, altså. For jeg tvivler sådan set på, at hun havde droppet arbejdslivet for at være mormor, hvis hun havde haft valget, men jeg ved det jo desværre ikke. Det er lige gået op for mig for nyligt, at min mors fravær fylder mere end hendes nærvær. Det at hun forlod os så smerteligt og uretfærdigt tidligt præger mig og min familie næsten mere, end hendes nærvær nogensinde har gjort. Det sted, hun skulle have været i vores liv er tomt for altid, og kan på en eller anden måde aldrig fyldes op, eller fyldes ud. Det er ok, især fordi jeg er ved at forstå det, men det holder aldrig op med at være svært. Og jeg savner hende, det gør jeg altså. Mere end jeg helt kan holde ud at tænke på.

17 Comments
Previous Post
Next Post