Om at regne forkert
Mandagen er gået og tirsdagen er også ved det, og Elias sover forhåbentligt bedre i nat, end natten til i dag, for jeg ved ikke hvor meget mere skrigestress, vi kan klare herhjemme. Bedste Karen har vinterferie og kommer i morgen eftermiddag, bliver to nætter, og så kan vi trække vejret lidt lettere. Det er sgu da svært at få det hele til at hænge sammen – jeg glemmer også de meget basale ting, og tolker som om jeg fik penge for ikke at regne noget som helst ud: Da Elias gik i skrigekrampe i eftermiddags, tolkede jeg det som en særlig ny form for moderbinding, og i virkeligheden var ungen bare sulten. Så når jeg nu tror at han ikke sover fordi han har ondt i maven – er det så bare fordi han overhovedet ikke gider gå glip af noget som helst? Jeg tror det.
Åhhh, altså, det er jo helt uholdbart! Er selv tæt på at brække hjernen af søvnmangel, fordi O mener, han skal vågne maaange gange af diverse årsager om natten pt. Håber VIRKELIG, det bare er en fase!
Og kender i øvrigt godt den der med straks at tro, barnets gråd skyldes frygtelig angst og uro, fordi mor ikke lige er der, eller netop at maven gør ondt, så man holder dem helt krampagtigt fast og laller op og ned af stuegulvet med et stadigt mere frustreret barn i favnen, ‘shhhh-shhhh-shhh’, og masser af ophøjet moderkærlighed og ditto -ro og oceaner af overskud, for ‘deterjoskidesyndforham’……………… og det sekund, man lige lægger dem fra sig for ikke at brække ryggen og tabe begge arme efter hængslerne i skuldrene er gået af led – så sover ungen! Han trængte bare til at ligge ned og strække ryggen, for filan. Tsss…. Så er man altså slået hjem som mor
KH
Selskabsbørn kan være svært belastende!
Jeg havde mange principper da jeg fik min første søn, blandt andet svor jeg aldrig, aldrig nogensinde at bruge tv som babysitter… Der gik 1 år og 2 måneder, så blev princippet lavet om, og jeg fik mine hårdt tiltrængte halve timer for mig selv, phew!
Hehe.. Ja deres gråd behøver ikke nødvendigvis at betyde at der er noget galt.. Nogen gange er de bare godt gammeldags sure.. Det er sgu da heller ikke sjovt at skulle ligge og sove når nu man er sikker på at festen fortsætter i stuen så snart man smækker øjnene i.
Hurra for børn med temperament!
Åh ja. Det bliver så uendeligt meget lettere, når de bliver i stand til at forklare sig med ord. Gættekonkurrence med skrigealarm er bare ikke en ekstremsport som nogensinde vil vinde mange tilhængere.
Håber du ligger og sover dybt og godt lige nu!
Børn der skriger kan drive en til vanvid. Jeg har en datter, der led af kolik som lille. Da vi skulle have nummer to, var vi overbeviste om, at den skæbne umuligt kunne overgå os igen. Men det kunne den. Der er røget meget gennem luften hjemme hos os i sene aften- og tidlige nattetimer af frustration over ikke at vide, hvad der var galt. Og her taler vi ikke kun om skældsord. Også havregryn og yoghurt. (Det tager en helvedes tid at tørre op bagefter, skulle jeg hilse at sige.)
oooohhh… dét kender jeg godt! Både over”tolkning” af babys signaler og forglemmelse af de ting, jeg ellers plejer at kunne huske.
Jeg har glemt min hund udenfor diverse butikker og har UNDRET mig over, hvor den var henne, når jeg kom hjem!! én gang var jeg tæt på at blive meldt til dyreværnet af en MEGET fornærmet butiksdame…:O(