Den afskallede hemmelighed
Her er den så.
Min hemmelighed. Den store, mørke, afskallede lyseblå hemmelighed. Det, jeg ikke taler om til hvem som helst, og det sted, der er så forbudt, at min mødregruppe aldrig nåede at høre om det. Bagtrappen. Herhjemme træder man ud af Moderskabet og direkte ud på bagtrappen. Der bliver serveret kolde øl og varme arme derude. Og en halv cigarret ind i mellem ved særligt festlige eller desperate lejligheder. Trappen spiller en af hovedrollerne i min bog, og jeg er meget glad for den. Nu er det på tide, at bagtrappen kommer ud af skabet.
Og tillad mig lige at tilføje, at alle burde have et hemmeligt sted. Om det så er under sengen. En menneskeret, det er hvad det er.
Værsågod…
Sådan en lille plet gad jeg også godt at have. Jeg har en lille plet, – som indimellem bliver brugt til noget af alt det, vi ikke snakker om, men det er desværre ikke en bagtrappen
Små pletter,der er helt ens egne – en lille parron, hvor hverdagesns lyntog for det meste kan bringes til et midlertidigt stop.
I mit næste hjem vil jeg have mit eget værelse – et arbejdsværelse-bibliotek-boudoir – men indtil da må det hemmelige sted findes, hvor man kan. Pt. er det nok mest soveværelset.
Min bagtrappe ser forresten ud næsten som din…
K.
Arrgghh det hedder jo ‘perron’…
K.
Jeg tror det må være verdens bedste bagtrappe!
Jeg har et lille hjørne ude i haven, godt gemt omme bag et skur og en stabel brænde – det eneste sted på grunden der ikke kan overvåges fra vinduer i børnehøjde. Prrr… det er sgu koldt i disse dage!
Jeg har også et lille åndehul. Har alle ikke brug for det?
En fra min mødregruppe fortalte, at hendes er toilettet. Så kunne hun sidde derude og få en lille pause under dække af at forrette sin nødtørft.
Bare et lille tip, hvis man ikke har adgang til bagtrapper eller andre skulte kroge;-)
Knus
MM
Tilsæt venligt selv de manglende bogstaver. Her sover vi nemlig heller ikke igennem om natten…
Ligner en fantastisk bagtrappe!
Jeg har bygget et skur i haven, som SHM og jeg kan gemme os bag så ungerne ikke kan se hende ryge… Ja, vi er den slags forældre der ryger i smug, både for vores forældre men også for børnene, vi stoppede jo i går;-D
Jeg sætter mig ned i bilen. En lille time inden eller efter forelæsning sidder jeg i bilen og slapper af, strikker eller får en lille lur. Der kan jeg sidde helt alene, uden at blive forstyrret og med varme i rumpen (første gang jeg prøvede det, gik batteriet dødt og jeg måtte have fat i Autohjælp. Nu lader jeg bare bilen være tændt).
He he;-) Tomgangs-tøs åbenbart?
Ja, men så sidder du som en anden bedste, med sædevarme, slumretæppet over knæerne, en portvin i handskerummet, en cerut i askebægeret og hækler med de der strikvanter uden fingerspidser, mens du kniber øjnene sammen bag hornbrillen og forsøger at fokusere i lyset fra bilens 12 w loftslampe… Et ømt billede!
KH
Det passer faktisk meget godt. *suk* Kan være jeg skal have mig en permanent hos frisøren næste gang…
Jeg har et mentalt hemmeligt sted, som egentlig ikke er så hemmeligt – for nu deler jeg det jo.
Men altså… jeg tager mentalt (og flere gange om dagen) til New York og går rundt i gaderne. Forestiller mig at sidde et sted i Williamsburg og drikke kaffe. Nyder udsigten fra Brooklyn Bridge.
For mig er NY forbundet med frihed – for jeg har været der to gange. én gang efter hver fødsel, da jeg skulle stoppe med at amme. Først med min far og siden med min mor.
Det er mit hemmelige sted – dér mellem højhuse og mennesker, et sted i mit hoved.
Nu ved I det – så jeg giver morgenmad på Dineren i Murry Hill!
@ Julia – så husk blåfarve;-D
Jeg kan lide din bagtrappe.
Sikke mange hemmeligheder, der kan tænkes og fortælles der, mens roen kommer til en.
Tak fordi du deler med billeder :0)
Kære Alle – tak for jeres hemmelige steder – nu ved jeg, hvor jeg kan finde jer! Jeg har billeder for mit indre øje af Trine bag brændet, overblikket og SHM bag skuret og Julia i bilen!! Så sjovt! Tusind tak fordi I deler! Kærligst J
Hahahahhahahhhaahahaha, sådan en havde jeg også engang. Din ser dælme hyggelig ud!
Ikke mange kommentarer fra mænd – men vi har da osse bagtrapper. Har boet på Østerbro, med rigtig bagtrappe, men brugte den kun til når der skulle soles i gården, eller fragtes skrald.
Min bagtrappe er et rum i kælderen fyldt med trommer. Luxusversionen er når en af vennerne ringer, og vi skal ud og fyre noget blues eller John Mayer af på en scene et sted. Så bliver der spillet, og man bruger af sig selv så det kan mærkes flere dage efter.
En anden bagtrappe er når hele huset sover, og man bare lader sig glide fra side til side på nettet. Der kan man glemme sig selv – grine og græde over alt det man kan læse, se og høre i det store virvar af kommunikation. Kunst, blod, sex, sport, skønhed, og så en stemme og en sang man næsten havde glemt og alt giver mening.