Mandagstræt
Nogle mandage er bare hårde. Pr definition. Så er man syv steder på en gang, og det første sted, jeg opdager jeg står, er lige midt i vuggestuen, hvor Elias er ked af at blive afleveret. Det næste, er midt på redaktionen, hvor de gode kolleger gør mandagen så god så den næsten er en fredag, og man glæder sig over at ugen heldigvis ikke er slut. Og der var Othellolagkage. Og så et møde, der var så sjovt at jeg græd af grin. Men når klokken er 22 og arbejdsdagen først lige er rundet af, så er jeg træt. Selvom (eller fordi) dagen var god. Jeg krydser fingre for sovebaby, så i morgen bliver endnu bedre.
Det lyder altså som en dejlig dag alligevel – et par småjusteringer, og så er den i vinkel. Jeg har et arbejde nu, som jeg er rigtig glad for, og det giver bare tonsvis af energi. Det sidste jeg havde, drænede mig. Jeg krydser fingre for, at Elias bliver lidt gladere for at blive afleveret – og videresender lidt af mit sprudlende humør her fra morgensolen i S-toget!
Så gik det hele alligevel, selv om det må være hårdt at gå fra sit barn, når han ikke er i hopla, men en othello lagkage kan gøre meget godt igen – mums
Hav en rigtig god dag.
Knus fra
Dorthe
Uha, jeg husker, hvordan min datter klamrede sig til mig, da hun som treårig skulle afleveres i den nye børnehave. Og hvordan pædagogen nærmest måtte bruge vold for at flå det grædende barn ud af favnen på mig. Det kunne ødelægge en hel dag. Men vi fandt heldigvis en anden børnehave, hvor hun ikke var så ked af at være, og hvor hun helt frivilligt gav slip på mig. God tirsdag!