Weekend…

I går var det fredag og jeg havde en date med resterne af logen – dvs dem, der ikke er syge… Vi skulle drikke rosevin, se Anna-Liisas nye lejlighed og tale om alt det, der er sket de sidste uger. Der var sket MEGET! Og heldigvis (for os – nok ikke for Anna-Liisa) vågnede lille Folke på et år, og viste os, hvordan man rydder sofabordet når mors rødvinsveninder ikke bør få mere at drikke, og også hvordan man så hurtigt som muligt kravler hen over stuen, når nogen prøver at fange en. Han viste os også hvordan han med mange forskellige imponerende teknikker kunne kravle, gå og løbe efter gåvognen. Logen er de kloge piger – dem man glæder sig til at fortælle ting, fordi de altid lige ved noget, man ikke selv gør. Nå, men aprospos det der med at lære nyt – så har jeg lært en del i denne uge:

Når man henter sit barn i vuggestuen skal man huske klapvognen. Også selvom han kan gå rimeligt godt selv.
Når man køber ind er det for sent at opdage i kassekøen at man næsten kun har købt slik, chokolade og chips. Og glemt mælken.
Når man er for træt til at læse, er det virkeligt dumt at tænde stearinlys.
Når man har langt hår kan man med fordel lige tjekke om der skulle sidde en ske fast i det efter morgenfordring af barnet.
Når man tager bleen af sit barn skal man passe på at det ikke glider i sit eget tis på fliserne på badeværelset.

Jeg har også lært at tage imod ros. Eller det vil sige, det har jeg måske ikke, men jeg er tættere på. I dag blev jeg stoppet i metroen af en pige, som havde læst min bog og sagde tak for den. Tak fordi hun ikke mere følte sig alene i forhold til ikke at være overfladeperfekt, og fordi hun havde fået et godt grin, og ikke mindst for de ting, jeg har skrevet om min mors død. Og i stedet for at rødme så dybt at jeg ikke kunne få vejret, koncentrerede jeg mig og hørte efter, og blev så rørt at jeg småtudede resten af vejen på arbejde.

Nu skal jeg i gang med at multitaske: Johan er i svømmehal med Elias, mens jeg arbejder, bager og laver en fantasillion frikadeller (Eller, som Kamma (2år) kalder dem: Fissedeller).