Look me in the eye baby (frit efter Dirty Harry)
Først og fremmest: Elias kan komme i vuggeren i morgen! Penicillinkuren er overstået, og han spæner rundt igen. Helt fantastisk! Og SÅ lettende!
Dernæst! Så er jeg kommet til liiige at smutte ind i en boghandler på Frederiksberg fem minutter i lukketid for (endnu en gang) at affotografere bogen. Og nu stopper jeg. Promise! Boghandlere derude: I behøver ikke være nervøse – jeg ER stoppet nu!
Jeg skal nok prøve at bevare en rest af klædelig beskedenhed og lade være med at kommentere på at en nyklassisk japaner står og hviler sig op ad min bog.
Der er heldigvis også begyndt at komme reaktioner på bogen – en enkelt lunken anmeldelse (anmelderen mener jeg snakker for meget…) og nogle meget rosende. Jeg får samlet dem sammen og lagt dem ud her om nogle dage. Men så kommer der også de reaktioner, jeg glæder mig over – reaktioner fra kvinder der rent faktisk har LÆST bogen, som har haft en oplevelse med at læse den, og som gider at tage sig tid til at skrive og fortælle om det, om deres liv, og som overbeviser mig om at vi jo nok allesammen har en del mere at sige hinanden end vi lige tror. Der er i hvert fald tusind ting, jeg kan lære af damer, der står i andre situationer (eller tit: Præcis den samme som mig), og som har gjort sig nogle tanker om det hele. Så de mails, blogbeskeder og breve jeg har fået de sidste par dage betyder simpelthen alverden, og jeg er altså helt sikker på, at lige gyldigt hvor høje stiletter vi drømmer om at have på, så kan vi stadig se hinanden lige ind i øjnene, hvis bare vi vil.
Årh ja, damer og damer… selv ‘side-linje-mødre’ som os der ‘bare’ skaffer, passer, går i vejen, går på druk, siger de forkerte ting og aldrig rigtigt forstår jer vil nok få et godt grin med på vejen, eller mere eller mindre frivilligt få påtvunget højtlæsning af passager, med ordene: Der kan du selv se, det er ikke kun mig…!
Og det er helt i orden. Jeg tror faktisk de fleste af os glæder os over disse ‘manualer til umulige kvinder’ også selvom vi aldrig ville indrømme det offentligt. Jeg glæder mig ihvertfald til godnatlæsningen og masser af grin og aha-oplevelser.
Hey Julia
Så dig i godaften Danmark.
HVor var du bare god og sympatisk.
Rart at du har kunne sætte ord på alt det vi andre har følt på vores kroppe da vi var nybagte mødre og ingen rigtig forstod os.
Super bog og “fuk” boganmeldere.
Kære Julia
Nu er jeg ved at dø af spænding over den bog og må forhåbentlig snart læse den. Jeg bor i Island og her har de den desværre ikke.
Jeg vil MEGET gerne høre fra dig, hvis vi kan finde på noget købe/bytte-noget, så jeg også kan være med i klubben:)
KH Marlene
klawitter79@hotmail.com
LOL – og så lige ved siden af Kafka – ikke dårligt Julia! Tillykke med den raske dreng – her har vi også to raske børn for tiden (7-9-13), og da Frida skal jhave opereret sin ganespalte om 1½ måned, er det noget som vi går ret meget op i. Hun må nemlig ikke være det mindste syg, for så bliver operationen skubbet – så vi krydser alt hvad vi ejer og har, for hvad er oddsene? Dejligt med de gode tilbagemeldinger fra rigtige mennesker!
Hej Julia – og tillykke med bogudgivelsen, det er så super fedt når en bogudgivelse falder på plads. Jeg er et af de skæve hoveder der har valgt 1. at lave mit eget forlag og 2. at udgive min kommende bog på det forlag som ebog og som print on demand.
Så det dersens med at løbe rundt i bogbutikkerne og tage billeder af min bog, kommer jeg nok ikke til, med mindre det er internetboghandlere eller noget =)
Jeg nåede at tænke, at du da var kommet i fornemt selskab med både Murakami og Zusak – inden jeg læste teksten og fandt ud af, at du selv havde tænkt det samme.
Det er godt gået Julia!
Og jubiiiii for at Elias er på toppen igen. Sikke en omgang….
Hvis jeg var i tvivl om din formuleringsevne og talent for præcise formuleringer, så blev jeg da nok lige overbevist af din sidste sætning:
…lige gyldigt hvor høje stiletter vi drømmer om at have på, så kan vi stadig se hinanden lige ind i øjnene, hvis bare vi vil….
Fand’me godt sagt du!
K.
Hej Julia. Kender dig ikke og har ikke læst din bog, men synes du var befriende nede på jorden Aftenshowet/Go aften Danmark (eller hvilket program det nu var… kan ik lige huske det)
Og det gav mig lyst til at læse din bog, så den skal jeg helt sikkert have købt og læst, jeg tror det vil være en dejlig afveksling til al min eksamenslæsning.
Kh Sille (som også selv har haft et sygt barn mere eller mindre siden jul, og ja – hvor blir man træt…)
Hjertelig tillykke med bogudgivelsen Julia. Det er sgu sejt gået. Jeg så dig i Aftenshowet over nettet, da jeg jo sidder i USA, og det klarede du rigtig godt. Jeg klappede i mine små hænder, da du hev øllen frem som startkittet til den nybagte mor
Din bog står på listen over bøger jeg skal have købt med hjem, når jeg skal til Danmark her om godt en uge. Og der er du i selskab med Leif Davidsen og Sissel Jo Gazan. Ikke helt Murakami, men dog alligevel
Igen tillykke og dejligt at læse, at Elias er frisk igen. Nu har min Isac så fået mellemørebetændelse, så jeg overtager rollen som “moren til det syge barn i blogland”.
Kh AB
det er jo en win-win-situation for dig for tiden! hæ, hvor er det skønt at følge med i!
Jeg kører til Odense centrum lige om lidt, og jeg kommer da nok “lidt” til at kigge efter din bog!
Hav en rigtig god week-end
Kære Alle – tusind tak for jeres skønne beskeder – jeg er meget lykkelig for dem! Og kære AB – rigtig god bedring til dit barn – husk at en kold øl kan hjælpe lidt. På dig naturligvis. På dit overskud. Slet ikke på barnet. God bedring og kærlige hilsener,
Julia
Hej Julia,
Jeg er i gang med at læse din bog nu. Ja, jeg har faktisk lige rundet midten.
Jeg er moder in-spe, med 7 uger til termin, og jeg glæder mig hver aften til at høre om Elias, Johan, din fars hus og dig.
Jeg tilslutter mig derfor rækken af læsere som siger tak! Tak fordi du har skrevet en bog som ikke hævder at have svarene, men derimod modet og viljen, eller i hvertfald et forsøg på, til at gøre det på sin egen måde.
Det eneste der bekymrer mig nu er, om jeg mon får en depirmeret søn fordi hans mor tuder når hun læser om dine kærligheder og dit savn.. (damn you, hormons!)
Jeg håber, du skriver én mere.. Jeg vil frygtelig gerne hører om dine erfaringer med pædagoger, sure madpakker og karrieren.
Gitte