Camilla & Flødeboller

I dag var det så Johan tur til at blive hjemme med Lillefisen som nu både har feber og øjenbetændelse og det der vildt klamme mavehalløj. Det er så synd for Elias og jeg synes godt det snart må stoppe!!!! 8 dage med feber; så har han vist fået sin omgang. Og nogle andres.

Til gengæld fik jeg så en sms i morges – fra Camilla. ”INDLÆGGET ER I!” Hun har nemlig skrevet et debatindlæg til Børsen, om, hvordan dansk mode kunne klare sig bedre. Ja da – bare sådan lige!! Og hun har ret! SÅ stærkt gået og hvor er jeg bare stolt på hendes vegne! I det hele taget ved jeg simpelthen ikke noget bedre end når man ser verden i øjnene og siger sin mening. Og når man så – som Camilla – er vidende, begavet og sjov, ja, så bliver det ikke bedre.

I får lige indlægget her – i et vildt dårligt foto, ikke som læsestof, men bare som en slags målfoto fra Debatland:


Det gør det heller ikke når Elias lige er lagt uden (TØR man sige det?) nævneværdige problemer, der er flødeboller på rodet på sofabordet og næsten varm kaffe sammen med duoen Fantastiske Moster Anne-Sophie & Onkel Helmer, som kom med overskud og aftensmad for to timer siden. Så hvis Elias så lige kunne se at blive rask, ja, så ville jeg være yderst taknemmelig.

5 Comments
Previous Post
Next Post