Tanker om mod(-ige veninder)
Der er noget i det der med mod, jeg spekulerer lidt over for tiden. Mod til at tage fat der hvor tingene gør ondt, hvor de er fedtede og let smutter fra én og dér hvor det ikke nødvendigvis betaler sig 100%. Jeg har en veninde, der er skidegod til det. Når man spørger hende, hvordan det går, ser hun én lige ind i øjnene og blikket holder fast indtil hun har sagt, hvad hun ville. Når hun har det godt, får man det at vide, men når hjertet, livet eller rytmen i det hele gør ondt, så holder hun sig heller ikke tilbage med at fortælle det. Det er modigt.
Det er også modigt at tage springet: Det store spring. Ikke bare det lille, hvor nogle typer hopper lidt på stedet og laver så meget ballade om det med konfetti, fest og fyrværkeri, at man tror de er i gang med det største spring. Det store spring: Der hvor man ikke kan se den tagryg, man sigter efter, men hvor man holder livet i hænderne og bare hopper. Det er der nogen, der tør. Jeg har en veninde, der er i gang med det – hun er på vej fra den ene tagryg til den anden, og lige nu er hun lige der midt i mellem, hvor det ikke er skyer men troen, der holder hende flyvende. En anden veninde har taget springet og ER landet, men hun tror ikke selv på det endnu.
Det er modigt. Meget mere modigt end at stå stille og vente på at tingene kommer til en, men at gå ud og gribe efter mulighederne, når de er der, eller skabe dem, når de ikke er der.
Jeg elsker også dem, der tør. Dem, der siger jobbet op og rejser jorden rundt på motorcykel. Eller bare skifter karriere fuldstændigt, fordi det ikke gjorde dem glade længere. Dem, der satser på det, der føles rigtigt. Og jeg håber, at jeg på et tidspunkt kan se mig selv i den kategori!
Indtil videre er jeg dog glad, hvor jeg er.. og så er der jo heller ingen grund til at springe.
Ved du hvad, jeg elsker modige kvinder. Kvinder der tør tage ansvar for sig selv, og satse sselvom det kan gøre rigtig ondt. Har man først ssatset, har man “gjort noget”. Og bare det at have gjort noget, det er sgu godt !
Jeg har selv satset stort to gange i mit liv. Det har begge gange kostet mange skrammer, men det har mere end det gjort RIGTIG godt.
Forresten… hjertelig tillykke med gulddrengen (den lille af dem). Stor dag, sådan en et-års dag
Takes one to know one, eller hur?
Kh Trine
Føler mig nu ikke selv så fandens modig de her dage… i hvert fald ikke når det gælder niholaen.
Til gengæld nærer jeg den dybeste respekt for modige kvinder. Virkelig.
BB – nej, når man er glad, gælder det vel om at holde fast?
Maria – ja, man får nogen på lampen. det kan vist slet ikke undgåes, men man lærer ogsså noget, ikke? Sejt at du har gjort det to (!) gange!
Trine – du er fandme sød; og ville elske at sige ja, men er vist ikke helt så modig som jeg kunne ønske.
Frederikke – Niholaen er et dyr der skal tæmmes. Og pisse angstprovokerende. Har ikke lært det helt endnu.
KH
Spændende tanker om mod. Gad vist om man er bedre til at se og anerkende andres mod ?
Elsker modige kvinder -og mænd for den sags skyld ;o)
De er så inspirerende og modige. Jeg gad også godt være lidt mere modig indimellem, jeg er det nogen gange og andre gange er jeg bare en lille kylling.
Ok – hør nu her, I dejlige bloggende kvinder! Det er på tide vi samler mod til at være modige!
Dagens udfordring til alle der ønsker at være med:
På lørdag vil jeg kaste mig ud i at være modig. Jeg ved endnu ikke hvordan, men det ved jeg på lørdag…
Måske smage noget jeg tror jeg ikke kan lide? Ringe til den barndomsveninde som jeg frygter måske har glemt mig?
Eller hvis det virkelig kører for mig (frygt og bæven…) vil jeg fortælle min veninde rent ud at hun irriterer mig. (Oh, panikangst!)
Og lørdag aften vil jeg poste et indlæg om hvordan det gik!
Slut med at beundre andres mod på afstand, men HURRA for at vi alle er hverdagsmodige på hver vores måde!
Send mig et link, hvis du skriver om dit modige sats på lørdag!
Kh Trine
ps. Hej Julia – undskyld, det gik vist lige ud over din blog dér. Håber du får en fantastisk rejse
Det her indlæg var bare fantastisk skrevet Julia. Jeg elsker dine formuleringer om at nogle mennesker gør så meget ståhej ud af det lille bitte spring at man skulle tro de slog koldbøtte med dobbelt skrue på deres liv.
Noget helt andet er hvad det store spring så er. For nogen kan det der ligner et lille spring måske være en rejse fra en tagryg til en anden, mens andre tager enorme spring nærmest uden at ænse det.
Dit inlæg er super godt, og du har sat en masse tanker i gang om livet og de udfordringer der følger med, det har resulteret i at jeg i dag (Lørdag) vil gøre noget modigt. (måske er det ikke i andres øjne modigt, men for mig vil det være noget jeg ellers ikke ville have gjordt)
Lad se hvad dagen vil bringe af udfordringer.