Den klamme
I går lovede jeg jo en spændende og meget klam babyhistorie. Den kommer her:
Det er i begyndelsen af december og Elias er syg. Han har været det i nogle dage og har feber, og er meget lille, sur og stakkels. Johan er i byen og jeg tager babyvagten, men kan mærke at noget er mere galt end natten før, så jeg ringer til barnefaderen og får ham hevet væk fra fadøl, væk fra smøger foran baren, væk fra vennerne og byen og hjem til Østerbro. Johan er knapt kommet hjem (duftende af sprut og smøger), og Elias begynder at græde igen. Jeg hiver Elias op af sengen i rette tid til at agere menneskeligt brækskjold mellem Elias og vores dobbeltseng. Jeg er badet i bræk. Og selvom jeg normalt ikke er sart, er jeg lige ved at dø over det, og lugten er ram af sygdom og mættet med klamheder. Elias er overrasket og meget forskrækket, og græder nu ikke mere. Han klynker og piber som et lille såret dyr og som den onde mor jeg er, kommer jeg lidt for mange (ca. 10.000) gange til at sige at det bare er for klamt. Ude på badeværelset tager Johan over, får tøjet af Elias, vasket ham og trøstet ham, og givet ham rent tøj på, men jeg står under bruseren med kvælningsfornemmelser og vasker mig ren for lugt og klumper. Ude af badet har jeg straks fået dårlig (mor)samvittighed over min konstante messen til barnet om at han er ulækker, og jeg tager ham op og holder ham tæt. Kysser ham og hvisker undskyld. Jeg er nøgen og Elias har ikke tøj på overkroppen og han er lille og babyblød og så lækker. Jeg nyder det. I tre sekunder. Så kaster han op igen. Ud over mig. Jeg er badet i bræk. Min nøgne hud er smurt ind i bræk og det er værre end første gang og helt grønt og galdeagtigt og ungen græder og det gør jeg næsten også, og Johan har sat sig på gulvet for at undgå at falde om i latterkramper over at se mig med babyen, dækket i bræk for anden gang på under 30 minutter. Bræk er underligt klistret og alt for varmt, har jeg lært af dette, og Elias hoster og hakker og jeg kan se det brænder i munden på ham, og han klynger sig til mig og vil trøstes. Det vil jeg også. Og går i bad igen.
******
Og så er det fredag. Har minitøjkrise, fordi jeg skal ud med de altid smukke, dejlige og tjekkede Cosmo-damer. Vi skal mødes om lidt. Til Sushi og drinks. Og Johan passer barnet, og svigerforældrene kommer og det hele er godt. Bortset fra tøjkrisen. Glædelig fredag!
Og ja, jeg ved godt jeg lovede stemningsbilleder, men jeg er så (fucking) dårlig til det. Og stemning er jo ikke noget, man skal sprede, hvis man er dårlig til det, vel? Og jeg skal lige være færdig med tøjkrisen også. Så fotos i morgen. Stemning nemlig.
Aij, undskyld 100000000 gange på forhånd, for jeg er vist på Johans hold. Kom sådan til at grine. Undskyld. For det var da simpelthen så synd for dig. Aaaad, for satan! Og undskyld! Men det er jo tragikomik (hedder det dét?) på et højere plan. Men jeg griner kun, fordi jeg har prøvet det samme, omend i mildere grad.
Ha’ en festlig aften – jeg er sikker på du er en stjerne at se på, hvad du end måtte springe afsted i! Bare det var mig,,,,suk:-)
Tak for at du deler klamme historier
Jeg bliver altså også nødt til at grine højt! -det er netop tragikomisk. Og meget, meget synd for dig, puuuuha, adr adr. Tror også næsten jeg havde været grædefærdig.
Rigtig god aften til dig, det lyder SÅ hyggeligt, uhmm sushi og drinks!!! -og tøjet skal nok blive et hit
Åh, der er ikke noget som en god bræk-historie! Tak for grinet. Og god aften ude. Bare det var mig… drinks og sushi og veninder. Åhh.
Jeg har haft samme klamme, lune, våde oplevelse her mellem jul og nytår. Bræk kommer jo ikke bare snigende ud af en baby, det kommer i store stråler med eksplosionsagtig kraft. Hvordan kan alt det bræk egentlig være inde i de små bitte væsener?
Flasher du ikke også dit tøj. Jeg trænger til at se noget smart snart.
Ooof… opkast. Jeg tåler knap nok en almindelig lorteble.
Håber du fik noget forkælelse bagefter – i det mindste en hel nats søvn.
Åh, jeg griner endnu! Hvorfor er det, sådan nogle historier bare er for sjove?
…Men jeg kan nu levende forestille mig, hvordan det må have været at stå der lige i det øjeblik. Uh…
Lea Amalie har altid gylpet meget, og selv nu, hvor hun snart er 10 måneder, sker det stadig af og til. Især hvis hun bliver for ivrig, lige efter at hun har spist. For et par måneder siden legede jeg med hende inde på vores seng, og på et tidspunkt lå jeg på ryggen, og løftede hende op over mig i strakte arme, så hun hang der og fløj. Og storgrinede. Og – ja, lige pludselig storgylpede hun også. Lige ned i hovedet på mig. I en grad, så jeg måtte kalde på hendes far, fordi jeg simpelthen havde så meget gylp i øjnene, at jeg ikke kunne se. Det var selvfølgelig ikke bræk, men det var klamt alligevel.
Stakkels jer to
Klamt! – ja, bræk er klamt, men ikke din lille fyr
Håber du havde en herlig aften !
Jeg er blevet gylpet i munden af baby. Løftede ham højt op i armene, mens jeg lå ned og grinede med åben mund til ham og wuuush, så røg der lige en varm gang gylp lige ned i munden på mig. Klammo.
Nåh hvaaaaaaaaaaaaaaaa… opkast er fandeme ulækkert. Prut er sjovt, det er opkast ikke
Jeg håber, at du har nydt din weekend