Strikkeri
Se, hvad bedste Karen har strikket til mig! Hun sætter sig bare ned og går i gang. og så får man en fantastisk lilla uldtrøje med guldknapper.
Om middage og forelskelse
I går var vi hos venner M & J – deres lille søn er snart tre år, og mest interesseret i om man har sværd og skyder med. Han er helt enormt sød, og helt enorm livlig og M & J er supercool og får hverken tics eller anstrengte miner, når deres lille / store dreng spurter rundt i stuen. Hos dem er stemningen altid god og nær, og der er oprigtig interesse for, hvad man mener, hvordan man har det, og hvad der i øvrigt sker både på yder- og på indersiden. M havde læst om veninde L´s julefrokost i den nye svigerfamilie her på bloggen, og mener at det er meget vigtigt at jeg opdaterer: Julefrokosten gik godt. Ingen skandaler, ingen dramaer, ingenting, der gør, at man opdager at man bør droppe fyren så hurtigt som muligt. Tværtimod. Det ender altså med at blive en rigtig kærlighedshistorie det her. Om ting der kan lade sig gøre, fordi man har en sommerfugl eller tolv i maven og lytter til dem. Forresten kommer de herop til os om nogle dage, og så skal jeg love at fortsætte historien, som forhåbentligt bliver den om den mulige kærlighed. Og ikke endnu en om angst for ditten og datten og tusind udveje. Jeg tror på det. Det gør jeg altså. Og hvad kan gøre en mere glad end en veninde, der tør?
Palietter og søvnmangel
Da jeg var lille, blev mine drømme om satinsko og tylsskørter ikke rigtigt opfyldt. Jeg fik træsko på, og bukser, så jeg kunne klatre og ikke frøs. Det har hævnet sig i en sådan grad, at jeg har svært ved at holde mig tilbage i dag. Som middel til at tackle min store afhængighed af pallietter, er jeg nu bedste ven med ebay, og er de seneste par måneder blevet den lykkelige ejer af ikke en, ikke to, men tre pallietjakker, jeg er stærkt i tvivl om, hvornår jeg skal have på. For man fryser i dem, og de er bestemt ikke egnet til andet end at stå helt stille i en bar i. nu er problemet så at jeg er så kronisk træt (Elias), at jeg ikke kan holde mig vågen i bar om jeg så blev truet med et boldtræ til at gøre det. Men jakkerne… de hænger og er så fine. Den seneste ser sådan ud:
























