VDM kalder vuggestuen

Det har været sådan en god dag. Besøg fra veninde Julie, som var på Østerbro for at bytte julegaver, og som kom herop med frokosten i hånden. Søster Anne-Sophie og mand Helmer kom også forbi med kager til alle inkl et sukkerchok til Elias. Det var så dejligt at se dem alle, og nu er Elias endelig både lagt og faldet i søvn og aftenstemningen begynder at lægge sig henover det allersidste af dagen. Og som VDM (Verdens Dårligste Mor), har jeg nu på vegne af familien lavet en aftale med vuggestuen om at Elias er der 4-5 timer i morgen, så både Johan og jeg kan få arbejdet. Det et godt, og jeg tror sådan set heller ikke Elias har noget imod at kysse og kramme på alle ungerne på orange stue et par timer. (Eller er det bare det man siger til sig selv, for at mindske samvittighedskvalerne?) Problemet er lidt, at vi er laaangt bagefter med alt det vi troede, vi kunne nå at være foran med, undtagen rødvinen, lange aftner og formiddage i nattøj. Nu skal jeg lige nå ganske hurtigt at få syet noget til Bedste Karen, som hun kan få med hjem. Hun rejser nemlig allerede i morgen. En uge kan være noget så kort.

6 Comments
Previous Post
Next Post