Månedsarkiv: december 2008

Damer, vi får travlt!

Thor Pedersen mener tilsyneladende ikke at der mangler ligestilling i Danmark… Hvis det er udgangspunktet, så er vi godt nok nogle der får travlt i 2009. Det ser altså heller ikke ud som om der er nogen, der står og fylder på barikaderne, så vi må hellere se at få kridtet stiletterne og komme derop.

Læs her http://www.berlingske.dk/article/20081230/danmark/312300004/

Rigtigt godt nytår!

Verdens dårligste aften

Der er dårlige fester. Så er der de virkeligt dårlige fester. Og så er der nytårsaften. Hold nu op for en dårlig aften! Det starter altid med et planlægningshelvede af den anden verden og fortsætter med at man absolut skal piske en stemning op. Folk der normalt helst vil have en pizza nummer fire med ekstra ost, kan kun tænke på hummer. Vi piger tror pludseligt at en fjerboa er sagen, selvom det nok er noget af det mest tacky man kan komme i nærheden af, og vores dates fyrer op under store grimme cigarer som de stinker og smager af helt hen på den anden side af tømmermændene. Som koncept holder Nyårsaften ikke.

Sidste år havde jeg mit livs nytår. (Selvom jeg blev svitset af en raket på skinnebenet, og nu aldrig nogensinde igen ser på fyrværkeri uden beskyttelsesbriller, -hjelm og -handsker.) Min kæreste og jeg var bare hjemme, og alene og pyha, hvor var det romantisk. Vi er normalt ikke særligt gode til at være lyserøde og amerikansk-film-agtige, og jeg kan vist tælle på to fingre, hvornår han har givet mig blomster. Men helt ærligt, det var så fint at være alene, og at starte et nyt år sammen, hvor festen handlede om os, og hvor vi ikke behøvede at cykle rundt i krigszonen København i fem cm sjap for at komme fra fest a til fest b. Hvorfor skal den aften være så opkørt?

Rigtigt godt nytår – jeg håber du og dine undgår dårlige fester, raketter, fjer og (alt for) billig champagne!

Gæsten

Nå men Skattefidusen blev afleveret i vuggestuen i dag, og det forlyder at det var med hyl og skrig. Johan var i hvert fald en smule påvirket da han kom hjem. Afhentningen forløb til gengæld super uproblematisk og Elias har haft en storslået eftermiddag og aften, hvor han blandt andet har brillieret med at udtale ordene “inke-inke” (vinke-vinke). Jeg vidste jo egentligt godt at jeg er mor til et geni, men havde ligesom ikke regnet med at det ville vise sig SÅ tydeligt SÅ hurtigt.

Lidt mere trist var det at Bedste Karen tog videre på næste juleferie-visit i morges, og jeg synes fandme ikke det var sjovt at stå der i bidende morgenkulde og kramme hende og rullekufferten og vide at der næsten er en måned til vi ses igen. kan nu allerbedst lide at have hende tæt på. Men vi fik arbejdet, Johan og jeg – og jeg fik multitasket og var rimelig effektiv hele dagen. Faktisk så effektiv, at jeg kom til at multitaske overdrevent og pludseligt blev indhentet af projekterne (arbejde, vasketøj, indkøb, madlavning), på en gang.

Og så har vi fået gæster… Jeg tror han hedder George, som i George Bush.  Vores gæst, George, ruller glad en i møde, når man åbner hoveddøren, men stikker ikke af af sig selv. Og eftersom det kun er hmmm…. otte dage siden jeg sidst (eller ok, Johan sidst) støvsugede forstår jeg simpelthen ikke hvordan han kan være flyttet ind så hurtigt.

Nytårs-Kjolen & Krisen

En af livets store tilbagevendende kriser må være tøjkrisen, og den omkring nytåret plejer at være rimelig forfædelig. Veninde har opdaget at hendes ikke er så helt og holdent vidunderlig, som hun troede den var, og har brugt sådan ca 8 timer downtown for at finde en ny. Det lykkedes ikke. Men her hos os, er der knapt så megen krisestemning, for nytårskjolen er fundet. Fra en af yndlingsdesignerne, Wackerhaus, og jeg skal bare lige have flyttet en knap, så den kan passe nogenlunde. Fin, ikke?

VDM kalder vuggestuen

Det har været sådan en god dag. Besøg fra veninde Julie, som var på Østerbro for at bytte julegaver, og som kom herop med frokosten i hånden. Søster Anne-Sophie og mand Helmer kom også forbi med kager til alle inkl et sukkerchok til Elias. Det var så dejligt at se dem alle, og nu er Elias endelig både lagt og faldet i søvn og aftenstemningen begynder at lægge sig henover det allersidste af dagen. Og som VDM (Verdens Dårligste Mor), har jeg nu på vegne af familien lavet en aftale med vuggestuen om at Elias er der 4-5 timer i morgen, så både Johan og jeg kan få arbejdet. Det et godt, og jeg tror sådan set heller ikke Elias har noget imod at kysse og kramme på alle ungerne på orange stue et par timer. (Eller er det bare det man siger til sig selv, for at mindske samvittighedskvalerne?) Problemet er lidt, at vi er laaangt bagefter med alt det vi troede, vi kunne nå at være foran med, undtagen rødvinen, lange aftner og formiddage i nattøj. Nu skal jeg lige nå ganske hurtigt at få syet noget til Bedste Karen, som hun kan få med hjem. Hun rejser nemlig allerede i morgen. En uge kan være noget så kort.

Om middage og forelskelse

I går var vi hos venner M & J – deres lille søn er snart tre år, og mest interesseret i om man har sværd og skyder med. Han er helt enormt sød, og helt enorm livlig og M & J er supercool og får hverken tics eller anstrengte miner, når deres lille / store dreng spurter rundt i stuen. Hos dem er stemningen altid god og nær, og der er oprigtig interesse for, hvad man mener, hvordan man har det, og hvad der i øvrigt sker både på yder- og på indersiden. M havde læst om veninde L´s julefrokost i den nye svigerfamilie her på bloggen, og mener at det er meget vigtigt at jeg opdaterer: Julefrokosten gik godt. Ingen skandaler, ingen dramaer, ingenting, der gør, at man opdager at man bør droppe fyren så hurtigt som muligt. Tværtimod. Det ender altså med at blive en rigtig kærlighedshistorie det her. Om ting der kan lade sig gøre, fordi man har en sommerfugl eller tolv i maven og lytter til dem. Forresten kommer de herop til os om nogle dage, og så skal jeg love at fortsætte historien, som forhåbentligt bliver den om den mulige kærlighed. Og ikke endnu en om angst for ditten og datten og tusind udveje. Jeg tror på det. Det gør jeg altså. Og hvad kan gøre en mere glad end en veninde, der tør?

Palietter og søvnmangel

Da jeg var lille, blev mine drømme om satinsko og tylsskørter ikke rigtigt opfyldt. Jeg fik træsko på, og bukser, så jeg kunne klatre og ikke frøs. Det har hævnet sig i en sådan grad, at jeg har svært ved at holde mig tilbage i dag. Som middel til at tackle min store afhængighed af pallietter, er jeg nu bedste ven med ebay, og er de seneste par måneder blevet den lykkelige ejer af ikke en, ikke to, men tre pallietjakker, jeg er stærkt i tvivl om, hvornår jeg skal have på. For man fryser i dem, og de er bestemt ikke egnet til andet end at stå helt stille i en bar i. nu er problemet så at jeg er så kronisk træt (Elias), at jeg ikke kan holde mig vågen i bar om jeg så blev truet med et boldtræ til at gøre det. Men jakkerne… de hænger og er så fine. Den seneste ser sådan ud: