Dette er min blog om hverdagslivet, om festen, om moderskabet, kvindelivet og om de hylder vi sidder på. Den handler om mit liv, mit arbejdsliv, om de bøger, jeg skriver, de mennesker jeg møder og om ting, mode og lir. Men den handler også om de tanker og ideer, der optager og inspirerer mig, og hvis jeg er rigtig heldig, og du kan se dig selv i nogle af ordene her på siden, ja, så handler bloggen måske også om dig og dit liv. Denne blog er min opslagstavle. Velkommen til.

Efterår, Sofasødme & Kaffe Til

IMG_5545

Det er efterår. Endelig, fristes man til at sige, for er det bare mig, eller er efteråret ikke nærmest sådan lidt uhyggeligt varmt? Plejer man ikke at have brug for en flyverdragt, når man når til sidst i oktober?

Den sidste uge har været vild, og weekenden tegner til at blive fyldt med snak og oplevelser. Jeg er nemlig på tur med min veninde og partner in crime – vi skal helst få et par virkeligt gode ideer, og så også nå at snakke om alle de dårlige, vi har fået gennem tiden.

Men tilbage til kulden som måske er på vej, for i hvert fald er det blevet vintertid, mørket er indtruffet, og sofaen kalder på nye bøger. Der er masser af fantastiske skønlitterære på vej, men også virkeligt mange gode og smukke inspirationsbøger. Her i min stak ligger Majas og Annes Chokoladebibel og venter – dog på en genlæsning, for jeg er på ingen måde færdig med den.

Længere oppe i bunken ligger de to havebøger, jeg er i gang med, og som jeg allerede har skrevet om her. Så smukke og inspirerende og virkeligt et must for os sofagartnere, der mangler at vide hvilken hånd, de grønne fingre sidder på.

En af efterårets nye er den her:

IMG_5551

Og måske har Heiberg en sød tand, men jeg har et helt gebis, og i år VIL jeg lære at trylle med de søde sager.  Heiberg kan noget, men jeg har faktisk aldrig prøvet at lave noget efter en af hans opskrifter. Jeg melder ind her når det er lykkes. Men se bare de her marengs!

IMG_5553

og en mousse, der både er hurtig og med chokolade…

IMG_5552

Så har Ann-Christine, livsstilsblogger, mor til to og opskriftskyndig lavet den yndigste sag, som kun kan give mig mundvand og sved på panden. Og hvor er det for øvrigt vidunderligt at blogland igen og igen springer ud i boghandleren. Jeg er vild med det. Hendes bog er så fin, og jeg elsker titlen (du kan se mere om den her):

IMG_5554

Og naturligvis slog jeg op på den med kaffen, da jeg åbnede den…

IMG_5556

Hvis du falder over lækre bøger, inspirerende og indbydende af slagsen, så tip mig endelig. Glædelig fredag og god weekend.

Halloween-kostumer – Så Trendy Er Dit Barn

Halloween

I USA har man undersøgt hvilke kostumer, der sælger bedst til Halloween. Og hvordan trenden er. Det kan du se ovenfor. Elias skal være et eller andet jeg ikke helt har fattet, men som kostede 130 kr i BR og kombinerede en ninja og og zombie. Og zombierne hitter, kan jeg se – måske på grund af serien Walking Dead. Det her ser ud til at være lidt ligesom at vælge navn til sit barn: Man tror man finder noget særligt, men pludselig hedder alle det samme. Glædelig rædselshøjtid derude – jeg skal deltage med 40 pølsehorn og to unger i aften.

Ps – se mere af undersøgelsen her.

Paris i 1920-erne, Køb Et Couture-hus & Derfor Går Vi I Kimono

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 21.11.49

poiret1_3087409a

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 21.09.35

Nogle gange opdager jeg noget, som er så inspirerende at jeg er nødt til at dele det med jer lige her. Jeg er i gang med et større researcharbejde i forbindelse med en opgave, som har med mode og livsstil at gøre. Derfor skulle jeg i går finde nogle billeder af Paul Poirets arbejde. Måske har du hørt om ham, og hvis ikke, så vil jeg prøve at introducere dig for ham. Hvis du interesserer dig bare lidt for mode, kunsthistorie eller kvindehistorie, så er han ret væsentligt:

Paul Poiret åbnede det første (luksus-) couturehus i Paris i 1906, og hermed trådte luksusbegrebet for alvor i karakter. Han skabte grundstenene for de store modehuse vi kender i dag, fordi han udviklede en måde at kommunikere luksus og brandidentitet på: Komplet med modeshow, parfume og acessories. Nogle siger at han var for Paris og moden i 1910-erne og 1920-erne, hvad Karl Lagerfeld er i dag. En på alle måder stor mand og vild kunstner. Han skabte nye silhouetter og befriede kvinderne for deres snærende korsetter. Dermed fik han indirekte betydning for kvindehistorien fordi han gjorde det fashionabelt ikke at være snøret ind. Det var ham, der så at sige lagde grundstenene til alt det vi forbinder med charlston og 1920-erne i dag. Han levede et vildt liv og måtte forlade sin forretning i 1930-erne; den gik konkurs nogle år efter ham, og han døde fattig og ensom i 1944.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 21.25.34

Mens han var på sit kreative virkes højde tog han fat om orientalismen: Han lod sig inspirere af Kina, Japan og Indien. Han broderede stoffer med fuglemotiver, blomster, kinesiske symboler og skrifttegn, og han tog fat i viften som tilbehør. Han gav kvinderne turban på (ja, det var ham!), og klædte kvinder i haremsbukser (ja, det var også ham!), og så skabte han en version af kimonoen, som erstatning for lange tunge frakker.

Og nu er resterne af hans hus – navnet, tegningerne, brandet – til salg! Hvis ikke jeg tager meget fejl, kommer vi til at sukke efter en Poiret-taske om et par år…

Klik her og læs mere.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 21.26.26

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 21.12.04

 

En Uge Gået & Noget Om Døde Hvaler, Foredrag & Børnefamilier

Vi talte i dette indlæg lidt om alt det, man må balancere i det privilegerede liv det er både at have et job, man holder af, og en familie man elsker. Jeg kan mærke at jeg har et rimeligt stort behov for at hive problemet ud af ligningen (ikke at det ikke findes) – men for at se lyst på det, og for, for alvor at tage ind, hvor mange vi er, der har så meget at være taknemmelige for, at det ind i mellem kræver at man sætter sig det for: At føle sig taknemmelig. Jeg ved jeg er heldig: Mine drenge, min mand, mit arbejde og mine venner. Det hele gør mig lykkelig. At jeg så ind i mellem ville ønske at døgnet havde 28 timer er en anden sag, men det gør mig jo ikke mindre privilegeret. Så når jeg sidder her, helt alene med hjemve på et hotelværelse og knokler igennem, så er det særligt lækkert lige at se tilbage på den fine uge, der er gået:

foto-8

Jeg brugte en aften på at fortælle historier, tale om branding og kommunikation her på Restaurant il Buco. Det er et rigtigt lækkert sted, og lærte jeg; en restaurant, som man kan booke til forskellige formål. Se mere her. Jeg er også begyndt at holde foredrag igen – stille og roligt, og jeg er virkelig vild med det; og det er noget andet denne gang, fordi det ikke er Hvor Lagde Jeg Babyen, jeg holder foredrag om, men nye ting, som også interesserer mig påny. Se mere her.

foto-4

Så var det ugen, hvor Sofus opdagede at man kunne lege en særlig leg, i den store kurv, min far har haft med hjem fra Afrika til os. Sofus leger stilleleg i den, og han er heldigvis endnu ikke større end at jeg kan bære ham rundt om spisebordet i den, til hans store, store fryd.

foto-7

I weekenden var Johan, Elias, Sofus, min far og jeg på Zoologisk Museum. Der har jeg måske været 637 gange siden Elias lærte at sige “dyr”, og jeg føler at jeg kender det så godt, at jeg snart ikke kan holde ud at komme der mere. Men… De har lavet en helt fantastisk udstilling med skatte fra kældrene. Her taler vi udstoppede hvaler, henkogte tentakler fra kæmpeblæksprutter og et enorm hvalskelet – en af de strandede hvaler fra Henne Strand. Og ja, den store nye Diplodokus er også udstillet. Og det hele ganske æstetisk og virkeligt velkommunikeret, så både børn og voksne får noget ud af det. Men be warned: Hvalskelettet lugter. Som i: Det stinker. Læs mere her.

foto-5

Så har vi fået taget billeder af de fleste af mine dejlige, dygtige kollegaer på kontoret. Alle lignende sig selv efter at have været i hænderne på Christina Wedel – sig selv, bare på den seriøst hotte måde. Jeg glæder mig til at vise jer billederne.

foto-6

Søndag holdt Elias bedste ven Alfreds forældre halloweenfest – en hyggelig én, bare for os. Vi drak blod (saftevand) og spiste overdreven god mad, og ungerne legede, og det VAR en fest.

I den forgangne uge har jeg også oplevet at være dagens allerførste gæst på Restaurant LeCoq som ligger i Graven i Aarhus. Det var virkelig en hyggelig restaurant med lækker franskinspireret mad, og det tidlige tidspunkt skyldtes at jeg skulle mødes med en ikke helt så nybagt mor. Men vi var ude. Uden børn!

IMG_5756

 

Interview & Efterårets Skønlitterære Favoritter (Og Bogforum coming up!)

For nogle år siden var jeg så heldig at arbejde på Forlaget Rosinante. En af mine dejlige kollegaer der var Louise Kønigsfeldt. Hun var og er redaktør og et af de dygtige mennesker, der arbejder tæt sammen med forfattere om deres bøger. Jeg har sat mig for at finde ud af hvilke bøger, eksperterne mener, vi skal bruge vores efterår på (se her), og derfor stillede jeg Louise et par spørgsmål:

IMG_4348

1. Hvilke tre bøger SKAL man læse dette efterår, og hvorfor?

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.00.46

Dette efterår skal man læse Helle Helles nye roman, fordi Helle Helle er noget af det bedste, dansk litteratur har at byde på. Hvis det er er en klassisk Helle Helle og samtidig et radikalt nybrud i forfatterskabet – og det er en læseoplevelse i særklasse. To mennesker farer vild i en skov og tvinges af omstændighederne til at tilbringe weekenden dér, blandt andet i et shelter. Et mesterværk om ensomhed og nærvær.

Du kan møde Helle Helle her til Bogforum:

Lørdag klokken 12.30 på Litteratursidens stand og kl 15.20 på Under Uret-scenen og kl 16.30 på DR-scenen

Søndag kan du møde Helle Helle kl. 13.30 på Scenen

 

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.01.26

Er man til historiske romaner, er Maria Hellebergs Leonora Christine ikke til at komme uden om. Jeg kender ingen som Maria Helleberg, som ud fra en ufattelig historisk viden og indsigt kan skabe fortællinger, der står så gnistrende levende og fanger én ind fra første side. Hun er ganske enkelt en suveræn fortæller. I Leonora Christine krydsklipper hun mellem Leonoras 22 år i Blåtårn og de begivenheder, der gik forud. Det er fortællingen om kongedatteren, der befandt sig bedst i magtens centrum, som spillede højt spil og måtte betale prisen for at forblive en loyal hustru i et ægteskab med en fantast. Et drama uden sidestykke i Danmarkshistorien.

På Bogforum kan du møde Maria Helleberg som interviewes om ”Leonora Christine, søndag 14.40 på Under Uret-scenen.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.02.32

I De usynlige er Roy Jacobsen tilbage i sin barndoms landskab ved det nordlige Norges kyst og skildrer de øsamfund, som fandtes dér i begyndelsen af det tyvende århundrede. En lille familie lever i og af naturen, et nådesløst paradis. De kan se ind til fastlandet, men fastlandet ser ikke dem. Der er bare dem, fiskene, fattigdommen, stormene, årstiderne, fuglene og horisonten. Roy Jacobsen kan minde om landsmanden Per Petterson og skriver med en ufattelig menneskevarme, en prosa, som går lige i hjertet.

Skærmbillede 2014-10-29 kl. 12.03.01

Og til sidst: Ulysses af James Joyce er blevet nyoversat; det har taget seks år, og jeg tænker, at det er en rigtig god anledning til endelig at få læst en af litteraturhistoriens hovedværker.

2. Hvilken bog har for nyligt gjort mest indtryk på dig og hvorfor?

Som redaktør på Rosinante & CO sidder jeg i et utroligt privilegeret job, hvor jeg dagligt læser tekster, der på den ene eller anden måde gør indtryk. Skal jeg fremhæve én må det blive Helle Helles Hvis det er. Jeg har læst den mange gange, og hver læsning åbner for nye nuancer, mønstre og nye perspektiver på hele forfatterskabet. Det er en bog, som jeg bliver ved med at bære i mig, og som bliver ved med at falde på plads. Helle Helle har selv indtalt Hvis det er som lydbog, den har jeg i ørene nu, når jeg løber om morgenen.

 

Prisen For Det Hele – Og Hvorfor Det Er Fint At Betale

Jeg er på farten de næste dage. Jeg er ikke bare på farten, jeg er hjemmefra. Resten af denne uge og noget af weekenden med, og jeg kommer kun lige hjem og kysser unger torsdag aften. I børnefamilien giver det ikke kun lidt udfordring på planlægningssiden, og i koordineringdelen, det udfordrer også mig. På mor-delen. Jeg får hudsult når jeg er væk fra ungerne i flere dage. Sådan en længsel efter dem, der ikke bare sidder i toppen af bevidstheden, men helt ind i bunden af knoglerne.

Det har flyttet sig – fra den dårlige samvittighed overfor dem, til den dårlige samvittighed overfor mig selv. Jeg synes ikke det er synd for ungerne når jeg er væk! Det er jo ikke dem, der er må undvære: Det er jo mig! I går sad vi for eksempel ved spisebordet og Elias sang alfabetsangen. Helt højt og klart og flot. Så gik der et minut, og så sang Sofus den. Lige så højt og klart og flot. Og med en efterfølgende opfordring til at vi klappede af ham. Hvilket vi gjorde. Og det er jo ting, som disse, disse vidunderlige små bitte, luksuriøse hverdagsting, jeg så ikke får med, når jeg er væk. I denne uge.

Og det er derfor, jeg ved, jeg bruger min tid på det rigtige: Fordi jeg er på farten med ting, jeg holder af, og fordi det koster at være det. Og fordi prisen er høj, men jeg stadig gerne vil betale. Og det er ikke synd for mig. Det er det faktisk sjældent. I hele diskussionen om kvinder, moderskab, karriere og arbejdsliv, taler vi ofte om at det ikke må koste noget: Vi vil have det hele: Nærvær 24/7, udfordrende jobs, en dejlig familie, passion og et liv ved siden af det hele, et liv, der kun er vores. Et voksenliv. Vi vi have det hele, uden at måtte undvære. Faktum er bare at man MÅ undvære. Det hele koster. Og prisen kan være, at man er så heldig gerne at ville være alle steder samtidig.

Det Bløde KontorLook & En God Mandag

foto 1

Jakke fra Anthropologie købt i foråret // Støvler: Gamle fra Pura Lopez // Tanktop fra Black Swan Fashion // Bukser fra The Baand

foto 4

Det er mandag og en glædelig en af slagsen. Der er drøn på, på kontoret, og det er en af de helt sjove dage, vi har nemlig den store fotodag i gang, så vi kan få taget nye billeder af dem, der har brug for det. Vi skal bruge billederne til vores site, men også til MiniMagasinet, til pressebrug og den slags. Det er en sjov øvelse for os allesammen – det er mærkeligt det med at se dig selv med andres øjne, når man ikke er vandt til det, og det er faktisk det, der sker når man står med en professionel fotograf og en dygtig makeupartist, som kan finde ud af det, der med at fremhæve og skjule. Man ser pludseligt noget andet i spejlet, end man er vandt til. Jeg synes det er både sjovt og grænseoverskridende, og nu, hvor det er mine kollegaers tur, kan jeg se, at de går det samme igennem: Overraskelsen og det nye blik på sig selv. Jeg tror sgu da nærmest at det er helt sundt!

Min kære veninde Christina står for makeuppen, og vores helt egen Tomace, står bag kameraet. Jeg benyttede chancen med den fine makeup til lige at få knipset et par billeder i baggården – jeg har nemlig fundet de fineste bukser til det lidt mere afslappede kontorlook.

Tilbage til bukserne. De er i det lækreste, blødeste bomuld, hvoraf hovedparten er økologisk. De sidder smalt på hofterne, så man ikke får det baggy look, men så man faktisk kan bruge dem med en blazer og til mere kontoragtig brug med hæle. Jeg er helt vild med dem, som jeg i øvrigt er med samtlige ting fra The Baand. (Det er en besættelse, I know.)

foto 5

foto 1

Østerbro, Lørdag Eftermiddag Klokken 1630

IMG_5728

IMG_5729

I går eftermiddags var Elias til fødselsdag hos to klassekammerater. Da jeg skulle hente ham, gik jeg i skarpt trav ud af Østerbrogade, i eftermiddagsskumring, i let regn i det milde efterår. Og pludselig blev jeg ramt af, hvor smuk denne del af København er; her hvor jeg har boet på forskellige adresser i snart 19 (GISP) år. Jeg elsker at bydelen både ligner Paris og en landsby i provinsen, at der er parker, legepladser, og små glimt af overskud, som for eksempel den sidste klematis på ranken, jeg gik forbi i går. Og så er jeg vild med det, der sker når man ser op i stedet for at se ned, og ser hvordan vinduer, murer, facader og altaner danner rammer om liv og hverdag. Jeg havde et lille kamera med i lommen ved et tilfælde, og kunne ikke lade være med at tage billeder.

IMG_5731

IMG_5727 IMG_5725IMG_5726IMG_5724IMG_5746IMG_5743IMG_5742IMG_5737IMG_5741IMG_5740

Vinderen Af Den Fineste Bogpakke

Vinderen af den lækreste bogpakke (fundet ved lodtrækning på random.ord er Mia, som blandt andet i sin kommentar spørger: …og hvem siger i øvrigt, at man ikke må læse ungdomsromaner når man er 32… INGEN, MIA! INGEN!!! (heldigvis…)

Så kære Mia, send mig din postadresse på: julia@lahme.dk, så sørger jeg for at koordinere bøgerne hjem til dig.

Gaveregn + Mød Lola Jensen, Cana Buttenschön, Sine Gerstenberg og Mange Andre – og læs om børn og madglæde

 

OPSLAG2A

Skærmbillede 2014-10-22 kl. 16.30.58

 

 

Semper er eksperter i at lave babymad. De ved præcis hvilke gram hvad, et barn har brug for og hvornår. Alt sammen viden, jeg meget gerne ville have haft, da jeg fik Elias, og endda også senere, da jeg skule sørge for at Sofus fik den næring, han behøvede. Elias havde svært ved at lære at spise skemad, mens Sofus undervejs ganske ofte bare har nægtet at spise. Der var engang en der sagde til mig, at det nok næsten må udsende et lykkehormon hos forældrene, når man ser sit barn spise; og det kan jeg faktisk godt genkende.

Og så er der det med madglæde; og spiseglæde, og at mad og måltider skal være noget man glæder sig til, ser frem til og samles om – både store og små. At al den frustration man kan have som småbørnsforældre omkring, om ungerne får det rigtige om de får nok, ja, at den fylder meget. Nogle gange for meget. Det handler bogen også om.

Fordi det har fyldt rigtigt meget hos mig, var det sådan en fornøjelse at få lov til at være med til at lave ebogen for Semper. Vi hos Lahme, har kastet os over den, og haft god glæde af den (og lært en del nyt undervejs), og jeg er meget stolt af at få lov til at præsentere den for dig.

Bogen hedder KRAM, KYS & MADGLÆDE – fordi det er det det hele handler om:

Du kan downloade den her. Den er fyldt med spændende facts, spændende kvinder, Lola Jensen, Sine Gerstenberg, Cana Buttenschön, mange gode artikler, og tips og tricks – og nårh ja, så også den sødeste lille uro.

Og ikke nok med det – du kan faktisk vinde en røvfuld babymad her hos mig, hvis du blot lægger en kommentar og fortæller mig hvilken artikel du fik mest ud af inden den 30. oktober, så trækker jeg lod blandt deltagerne.

Det du kan vinde er (og her må jeg lige understrege at Sofus på 3 har smagt Smoothiesne i Pouches, og er SOLGT! (og endnu en indrømmelse: Spiseklar grød med æble og fersken er svært afhængighedsskabende… for mig selv…)):

Mad til baby 6-12 mdr.

Smoothies i pouch: Praktisk i pusletasken eller som topping på grød. 6-8 mdr:

Smoothie med æble og banan

Smoothie med øble og jordbær

Smoothie med æble og mango

Smoothie med fuldkorn: havre, æble, banan, jordbær

Smoothie med fuldkorn: ris, æble, fersken, banan og mælk

 

Grød i pouch: Et godt mellemmåltid på farten. Kan serveres som den er eller varmet. 6-8 mdr:

Spiseklar grød med pære og abrikos

Spiseklar grød med æble og fersken

Spiseklar grød med blandet frugt

 

Grød i æske:

Grød i æske: 6 mdr: Aftengrød med ris, pasta og gulerod

Grød i æske: 6 mdr: Fuldkornsgrød med spelt og frugt

Grød i æske: 6 mdr. Æble-pære grød

Grød i æske: 8 mdr: Frugtgrød med pære og banan

Grød i æske: 1 år: Flerkornsgrød med pære og æble

OPSLAG1A